Voldshåndtering - en faglig kompetence
Mange institutioner er praktiksteder for elever og studerende. Derfor er det vigtigt, at de „klædes p“ til mødet med klienter med en voldelig udtryksform – både af skole/seminarium og i praktikken.
Af: projektledere Jeanette Skamby og Marion Ravn, Storstrøms Amt
Projektets mål var at udvikle et undervisningsforløb med metoder og materialer, specielt rettet mod sundhedsassistentelever, pædagogstuderende samt praktikvejledere. Formålet var generelt at opkvalificere praktikvejledere, organisationer samt uddannelsesinstitutioner med henblik på at styrke forudsætningerne for at introducere studerende/elever i at håndtere og bearbejde konflikter.
Projektet sigtede således på, at man fra uddannelsesinstitutionernes side skulle indlægge et uddannelsesforløb i voldsforebyggelse og konflikthåndtering for at forberede den enkelte elev/studerende på voldsrisikoen i praktikforløb og inden for det kommende arbejdsområde.
Det handlede således også om, at studerende/elever er kommende medarbejdere i institutionerne og derfor gennem deres uddannelse gerne skulle kvalificeres bedst muligt til opgaven med at arbejde i samspil med klienter, der har en anden og anderledes kommunikation. Dette handler selvfølgelig også om, hvad man som praktikværter tilbyder på institutionerne. Voldsforebyggelse betyder nemlig, at det både er det arbejdsmiljømæssige område, der er i fokus, samt den faglige uddannelse, arbejdstilrettelæggelsen, organisationsforholdene, og naturligvis også det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde.
Et sundt konflikthåndterende og voldsfrit samspil
Et sundt konflikthåndterende og voldsfrit samspil stiller krav om viden, indsigt og baggrundsforståelse af voldens kompleksitet. For at opnå dette skal læringen foregå i sind og krop, idet det kræver indsigt om sin egen krops fysiologiske forsvarsmekanismer i konflikter – hvordan mærkes de og hvorledes håndteres de. Derudover er det også vigtigt at betragte voldsulykker som en række af forudsigelige og uforudsigelige faktorer, der samlet udløser ulykken.
Udgangspunkt for projektet har således været, at voldsulykker skal bearbejdes for at undgå senere traumer hos studerende/elever og medarbejdere, men også for at de skal kunne analysere, reflektere og lære af ulykkerne.
Resultater og erfaringer
Konklusionen på projektet var, at deltagerne og vi selv er nået et skridt videre i voldsforebyggelsesarbejdet i Storstrøms Amt.
Tidligere rådede tilfældighederne, når det gjaldt studerende/elever, der var udsat for vold – især når det drejede sig om en efterfølgende bearbejdning af episoderne. Praktikvejlederne hjalp naturligvis de studerende/eleverne, når de fik kendskab til, at de havde været udsat for vold. Efter selve episoden gik stedets beredskabsplan i gang, men om skolen blev kontaktet, var der kun et fåtal, der kunne svare på. Og ligeledes vidste man ikke, om der foregik nogen form for opfølgning, inden de studerende/eleverne skulle i ny praktik.
I projektet kunne vi – udfra spørgeskemaer, interview og uddannelsesforløb for praktikvejlederne – konstatere, at voldspolitikken/-forebyggelsen på institutionerne så meget forskellig ud, samt at der manglede et voldsforebyggelses- og konflikthåndteringsforløb i de social- og sundhedsfaglige uddannelser. På sigt kan man formode, at et sådant forløb vil nedsætte voldsrisikoen for studerende/elever:
- I projektet fik 10 institutioner efterset deres voldspolitik for, om den var fyldestgørende og funktionel. Dette betød, at disse institutioners praktikvejledere gik i gang med at udbygge politikken, samt fik inddraget elever og studerende i deres voldspolitik
- 24 praktikvejledere oplevede efter kurset sig selv bedre rustet til at vejlede og guide elever/studerende i forbindelse med konflikter, samt gav udtryk for at deres arbejdsplads og kolleger ville få glæde af deres uddannelsesforløb
- Med baggrund i praktikvejledernes kursusforløb har flere institutioner ønsket kursus for medarbejdere i voldsforebyggelse og konflikthåndtering for at få et fælles udgangspunkt
- De pædagogstuderende og social- og sundhedsassistentelever havde efter endt kursusforløb en oplevelse af at være mere forberedt til at kunne håndtere konflikter. Og de kunne også allerede mærke, at deres praktikvejledere var mere opmærksomme på konflikter, voldsulykker og forebyggelsen heraf.
Som undervisningsmetoder blev der benyttet procesrum dvs., undervisningsrum på teoriområderne (en faglig og dialogpræget undervisning med inddragelse af deltagernes egne erfaringer); Studierumsproces dvs., hvor deltagerne selv opsøger og gennemgår undervisningsmateriale, litteratur om emnet og opstiller problemformulering; Praksisrum dvs., at undervisningen tilrettelægges i rammer som konfronterer og knyttes til handlinger fra daglig praksis; Psykofysisk træningsdel dvs., praktiske øvelser og cases, situationsspil og eventuelt videooptagelse; Refleksionsrum dvs., analyse og refleksion over handlemuligheder, egen indsats, egen adfærd og egen kommunikation. De udviklede undervisningsmetoder og materialer viste sig at være anvendelige. At tænke i ovennævnte inddeling i rum med henblik på undervisningen er en god måde at opnå engagement og aktivitet hos deltagerne på, fordi undervisningen handler om og inddrager deltagerne aktivt – de bliver nysgerrige, da de kan inddrage egen viden og egne erfaringer, og læringen foregår derfor i dem. At arbejde hele vejen rundt med krop (den fysisk oplevede følelse) og tænkning, oplevede både undervisere og kursister som en god metode.
Samtlige deltagere gav udtryk for, at kursusforløbet var velegnet, og i den efterfølgende evaluering anbefaler alle, at et tilsvarende forløb indlægges i uddannelserne, ligesom praktikvejlederne påpeger det ønskelige i, at alle vejledere får tilbudt et lignende forløb.
Faste procedurer mellem skole/seminar og praktikinstitutioner
Projektet viste, at Storstrøms Amt mangler en overordnet voldspolitik. En sådan politik vil have stor signalværdi for de enkelte organisationer og også stille klare krav til den daglige forebyggelse – til gavn for brugere og medarbejdere. På denne baggrund er følgende forslag udarbejdet sammen med praktikvejledere, de studerende og elever:
- Introduktion til voldsrisikoen via uddannelsesforløb på skole/seminar
- Introduktion til de enkelte praktikinstitutioner via inddragelse af praktikvejledere i det forberedende forløb før praktik (herunder bedre beskrivelser af institutionerne og brugergrupperne)
- Introduktionsprogram udarbejdet på alle praktikinstitutioner med afsæt i en overordnet introplan (udkast til en sådan plan blev udarbejdet under kursusforløbene sammen med praktikvejlederne)
- Gensidig forpligtelse mellem seminar/skole og praktikværter om at tage hånd om elever/studerende, der udsættes for vold
- Skole/seminar informeres, når studerende/elever udsættes for vold – og i fællesskab med praktiksted og den voldsramte udarbejdes en handleplan for efterbearbejdning samt en overgangsplan vedrørende den pågældendes ny praktik (planen skal konkretisere, hvem der har ansvaret for opfølgningen)
- Praktikvejledere har brug for et grundlæggende kursus i voldsforebyggelse, samt grundlæggende viden om kommunikation, formidling, supervision og krisehjælp.