Trivslen på vej op

Med projekt „Kvalificering af personaletrivsel“ er der sat en positiv proces i gang.
Af: Centerleder Vera Madsen og stedfortræder Hanne Frandsen, Spurvetoften

Spurvetoften er et af Vejle Amts tilbud til personer med autisme. I arbejdet med denne målgruppe er medarbejderne spændt for i det daglige arbejde. Hverdagen skal fungere, så vi undgår situationer for beboerne, som kan resultere i uoverskuelighed og kaos. Det kræver en opmærksomhed og „væren til stede", som gør, at medarbejderne er meget „på".

Gennem tiderne har samarbejdsudvalget og sikkerhedsudvalget taget forskellige initiativer for at støtte og fastholde medarbejderne. Alligevel har vi haft et stort sygefravær og et stort antal fratrådte medarbejdere. Derfor valgte vi, at søge om midler til et projekt om yderligere kvalificering af personaletrivsel.

Formålet med projektet var, at udvikle en måde at kommunikere på i det daglige og ved møder, så belastningen ikke udvikler sig til problemer. At udvikle en metode til opkvalificering af arbejdstidsskift/overlapning, så man ikke går drænet fra arbejde.

Forventningen var, at det kan påvirke sygefravær og antallet af fratrådte medarbejdere.

Udgangspunkt i systemisk tænkning

Vi valgte, at arbejde med systemisk tænkning, fordi ledergruppen gennem nogle år havde fået uddannelse i systemisk ledelse og havde arbejdet med supervision efter denne model.

Vi fandt det naturligt at sætte fokus på møder og arbejdstidskift/overlapning, da det var afgrænsede områder, hvor en effekt kunne påvises om ikke ligefrem måles. Det er muligt at gøre rammerne for de forskellige møder tydelige, så den enkelte kender sin rolle. Desuden er møderne et godt sted at lave fælles kommunikationsøvelser med det formål at styrke systemisk tænkning i medarbejdergruppen. Bl.a. har vi arbejdet med at spørge til hinanden, lytte og genfortælle. Vi mener, at muligheden for at arbejde med forskellige øvelser er af afgørende betydning for, at kommunikationen i hverdagen ændrer sig.

I planlægningen af kursusforløbene prioriterede vi, at medarbejderne i de enkelte huse skulle deltage samlet, så der var en fælles referenceramme at arbejde ud fra. Desuden har der været kurser for sikkerhedsgrupperne og medlemmerne af samarbejdsudvalget, da vi anser dem for at være nøglepersoner i implementeringsprocessen

Kurserne bestod af:

Evaluering af projektet

Vores forventning om, at sygefraværet ville falde, er ikke blevet indfriet. Der er ikke sket en væsentlig forandring i det samlede sygefravær i 2001 og første halvår 2002 i forhold til foregående år.

Til gengæld er der sket en mærkbar ændring af antallet af fratrådte medarbejdere, fra hhv. 27 og 31 fratrådte i 1999 og 2000 til 15 fratrådte i 2001 og 7 i første halvår af 2002.

Projektet har sat en positiv forandring i gang. Der er prioriteret med tid til kommunikationsøvelser på møderne, muligheden for at træne er afgørende, så den enkelte får sikkerhed i metoderne. Sikkerheden er vigtig, hvis nye kommunikationsveje skal få en afsmittende effekt i hverdagen.

Det kræver både læring og aflæring at forstå det, som sker i kommunikation, på en anden måde, end man har lært engang. Her er øvelserne gode til at få erfaring og til at skabe overblik over, at processen med at udvikle nye og andre indgangsvinkler i kommunikationen kan gøre en kvalitativ forskel. Gennem øvelserne bliver den enkelte medarbejder og det enkelte hus mere klar på, hvad de ved, og hvor de er. Billedet bliver skarpere, så det bliver muligt at se, hvor man vil hen, og få formuleret mål for kommunikation og samarbejde.

Sikkerhedsgruppernes gruppeudviklingssamtale gav blandt andet inspiration til det videre arbejde med trivsel og reducering af sygefraværet.

Sikkerhedsgruppen vil arbejde videre med muligheden for en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte medarbejder kan give bud på, hvordan Spurvetoften i det kommende år kunne højne medarbejdernes trivsel. Der kan være mange svar på dette i personalegruppen.

I forhold til at reducere sygefraværet er der i forløbet fremkommet nye ideer til, hvordan vi kan gribe problemstillingen an. Vi har lagt vægt på meget konkrete initiativer, som det vil være muligt at omsætte i handling. Vi er opmærksomme på, at de initiativer, der bliver sat i gang, skal være realistiske også på lang sigt. En voldsom forandring i begyndelsen af et projekt kan senere føre til frustration, fordi den kan være vanskelig at følge op på, og dermed se nytteværdien af.

Med projektet er der sat en positiv forandring i gang, som er livskraftig.