Det hjælper at tale pænt
Beboere og medarbejdere på Botilbudet for hjemløse sindslidende Dronning Caroline Amalies Hus har i fællesskab øvet sig i at tale bedre sammen og løse problemer uden at bruge vold. Det har givet flere husmøder, færre voldsomme episoder – og en fælles antivold-politik.
Af: Projektmedarbejder Stig Sørensen, Socialt Udviklingscenter SUS
Der er sket noget i Dronning Caroline Amalies Hus. Roen er flyttet lidt længere inden døre i løbet af det seneste år. Huset er et botilbud for hjemløse sindslidende, hvor man har øvet sig i at tale bedre sammen og at løse konflikter uden brug af trusler eller vold. Øvelsen har givet resultat. En gennemgang af voldsepisoder i huset viser et fald i antallet af voldsepisoder i løbet af det seneste år. Og selv om der er tale om et forholdsvis spinkelt grundlag at vurdere effekten af øvelsen på, er der håb om, at tallene trods alt er udtryk for en ny tendens – og dermed en varig ændring til det bedre.
Vold har længe været et stort problem i Dronning Caroline Amalies Hus. De 30-40 beboere bor der som regel fordi, de er blevet afvist fra andre tilbud på grund af voldsom adfærd. Udover beboerne er mellem 10 – 20 personer knyttet til huset. De bor i egen lejlighed eller venter på at flytte ind i huset.
For at løse problemerne i huset har de primært frivillige medarbejdere og husets beboere i fællesskab deltaget i et projekt, som er blevet afviklet med økonomisk støtte fra Vold som Kommunikationsmiddel.
Målet var at lære både beboere og medarbejdere, hvordan de kan håndtere og forebygge voldsomme konfrontationer og vold. Det skulle ske gennem frivillig undervisning og fælles øvelser – og ved at fokusere på, at det er den indbyrdes forståelse og kommunikation, der er vigtig, hvis man vil træne sig selv og hinanden i at begynde at handle anderledes. Endelig skulle de fælles udfordringer munde ud i et konkret stykke værktøj: En antivold-politik, som beboere og medarbejdere skulle blive enige om.
Krop, snak og husmøder
For at nå frem til målet er projektet gået igennem fire faser:
- En forundersøgelse af omfanget og karakteren af voldelige episoder
- Et fælles NLP-kursus. Kurset foregik over to weekender med deltagelse af såvel beboere, frivillige, den daglige leder og bestyrelsesformanden
- Regelmæssige husmøder med indlagte øvelser inspireret af NLP, samt fælles diskussion af en antivold-politik
- Weekendkursus hvor den endelige antivold-politik for huset blev vedtaget.
Kurserne og husmøderne har især handlet om bevidsthed, kommunikation, og sociale kompetencer. For at gå til disse emner er formen på de fælles møder vekslet mellem input, diskussioner og ikke mindst forskellige typer af praktiske øvelser.
Huset har arbejdet med forskellige former for praktiske øvelser:
- „Italesættelse" af holdninger, ønsker og forventninger
- Identifikation af eksempler og værktøjer i god kommunikation
- Kropssprog
- Snak ud fra konkrete eksempler på vold og optræk til vold
- Koncentrations-, tillids- og afspændingsøvelser.
Men også konkrete og dagligdagstemaer har været på dagsordenen på kurserne og husmøderne – f.eks. har beboerne og medarbejderne fået diskuteret de fælles rutiner, rollefordelingen og livet i al almindelighed i huset.
Ny politik
Projektet med at få skabt et roligere liv og samarbejde i Dronning Caroline Amalies Hus kulminerede i et weekendkursus, hvor den antivold-politik, der fremover skal hjælpe beboere og personale, blev formuleret i fællesskab.
Arbejdet med antivold-politikken var vanskeligt. Men det var også en proces, der har givet gode og lærerige oplevelser for beboere og medarbejdere.
Næste skridt er at få ført den ny politik ud i livet – samtidig med at man løbende evalurerer indsatsen og resultaterne. Forhåbentlig er de nye retningslinjer for kommunikation og samvær blevet så godt forankret, at de fremover vil præge det interne samarbejde i huset – og gøde roen.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 2002 (årgang 8 nr. 2).