Analyse af og refleksion over fysiske magtanvendelser

Fælles refleksioner over magtanvendelser fører til større forståelse af voldsepisoder, samtidig resulterer processen ofte i, at medarbejderne får øje på alternative handlemuligheder. Det er hovedkonklusionen i botilbuddet Bo-Grindsteds undersøgelse af magtanvendelsesskemaer som brugbart redskab i det voldsforebyggende arbejde.
Af: Forstander Naja Schøtt Jensen, Bo-Grindsted

Bo-Grindsted er et § 92 bo- og servicetilbud i Ribe Amt til personer over 18 år med betydelig, varig nedsat funktionsevne. Den primære årsag til, at vi valgte at fokusere på den fysiske vold var, at vi i en periode oplevede en markant stigning af voldsepisoder på stedet. Episoderne har været rettet mod både beboere og personale.

Bo-Grindsted har i projektet „Socialministeriets magtanvendelsesskema – et brugbart redskab i det forebyggende voldsarbejde?" taget udgangspunkt i Socialministeriets magtanvendelsesskema som et forebyggende pædagogisk redskab. I projektforløbet har vi arbejdet med afprøvning og udvikling af en række skemaer, og herigennem søgt at udvikle en metode, som gør skemaerne til et brugbart pædagogisk redskab i arbejdet med at forebygge vold. Projektet har således haft karakter af et metodeudviklingsprojekt.

Grundelementerne i den udviklede metode til analyse og refleksion over fysiske magtanvendelser er, at den enkelte medarbejder reflekterer over egen handling ved at analysere magtanvendelsesskemaerne. Refleksionen bruges så som udgangspunkt for ny pædagogisk praksis, så magtanvendelserne reduceres.

Analyse af Socialministeriets magtanvendelsesskema

Analysen af Socialministeriets magtanvendelsesskema viste:

  1. At det ikke er muligt at udlede graden af fysisk magt, der er anvendt i den pågældende situation 
  2. At det ikke er præcist formuleret, hvor den fysiske magtanvendelse foregår 
  3. Der lægges op til forklaring og vurdering af handlingsforløbet op til magtanvendelsen i stedet for en beskrivelse af handlingsforløbet
  4. Der er for lidt plads til at beskrive det forudgående hændelsesforløb tilstrækkeligt nuanceret, så det kan bruges konstruktivt i det videre arbejde med at reducere magtanvendelser
  5. Der skal ændres i den kronologiske rækkefølge af spørgsmålene 
  6. Fokus på én forklaring af en fysisk magtanvendelse udelukker muligheden for at andre muligvis ligeså relevante forklaringer kan udtrykkes på skemaet 
  7. Der er en generel risiko for standardisering i sprogbrug med dertil hørende risiko for standardiseret og rutinemæssig udfyldelse af skemaet som helhed.

Det væsentligste kritikpunkt af Socialministeriets magtanvendelsesskema er den manglende mulighed for at beskrive den kontekst, der omkranser den fysiske magtanvendelse. Beskrivelsen kan ofte være så mangelfuld, at det er vanskeligt for amtets konsulenter at vurdere lovligheden af den pågældende magtanvendelse.

Som konsekvens af de mangler vi har registreret omkring Socialministeriets magtanvendelsesskema udviklede vi et appendiks til magtanvendelsesskemaet. I dette skema er muligheden for at beskrive handlingsforløbet og konteksten omkring magtanvendelsen styrket. Dette har særlig stor betydning for at forstå årsagerne til magtanvendelsen.

Den beskrivende form i appendiksskemaet giver pædagogen mulighed for at rekonstruere begivenhederne omkring voldsepisoden, og derved styrkes muligheden for at få et overblik over hændelsesforløbet.

Det månedlige oversigtsskema

Det månedlige oversigtsskema blev udviklet for at skabe et overordnet tidsmæssigt overblik af magtanvendelserne som kunne give oplysninger om, om der kunne udledes et bestemt adfærdsmønster over tid. Det månedlige oversigtsskema er brugbart til at vise hvor og hvornår der forekommer magtanvendelser, men skemaet kan ikke isoleret betragtet vise vej til at ændre de pædagogiske handlinger. Sammenholdt med andre observationer kan skemaet bidrage til at afdække mulige årsagssammenhænge omkring magtanvendelsen.

Skema til faglig refleksion

Skemaet til faglig refleksion er et redskab som kan anvendes til at strukturere den pædagogiske diskussion om årsagssammenhænge, og som kan bruges til at anvise nye pædagogiske tiltag.

Gennem en detaljeret analyse af en enkelt magtanvendelse lægges der særligt vægt på:

Konkret anvendes skemaet til faglig refleksion som dagsorden for en refleksionstime. Der deltager to pædagoger, hvoraf den ene har været involveret i den magtanvendelse, der reflekteres over. De involverede pædagoger diskuterer og opstiller alternative tolkninger og handlemuligheder udfra refleksionen omkring den konkrete magtanvendelse. Der opstilles problemfelter som kan diskuteres i personalegruppen.

Pædagoger, der deltager i refleksionstimen oplever ofte, at de gennem refleksionen skaber en ny opfattelse af hændelsesforløbet. Refleksionen, herunder de pædagogiske overvejelser, sikrer en afgørende forskel fra de hidtidige skemaer, fordi pædagogen formulerer tolkninger, overvejelser og handlinger overfor en kollega. Brugen af skemaet til faglig refleksion viste i praksis at give et stort fagligt udbytte, og har vist vej til problemfelter, der siden er blevet diskuteret med det øvrige personale og med ledelsen.

Hvad har vi lært

Refleksionen, som metode, giver den enkelte pædagog mulighed for at se nye dimensioner og handlemuligheder i relationen med beboeren. Refleksionen over en magtanvendelse resulterer i en større forståelse af den voldsomme adfærd, og pædagogen får øje på andre handlemuligheder end magtanvendelsen. Ved at dette bliver en formuleret erkendelse, er pædagogen betydelig bedre rustet til fremtidige situationer med voldsom adfærd. I løbet af refleksionstimen får pædagogen mulighed for at udvikle sig ud fra sine „egne fejl" i form af forkert tolkning af konflikten og oversete handlemuligheder. Pædagogen skal ikke forsvare sig, men føler sig tværtimod faglig kompetent og bedre rustet når vedkommende selv er i stand til at analysere situationen og komme med alternative handlemuligheder. Pædagogen får ejerskab af processen og finder selv løsninger på problemstillingerne. Pædagogens rolle og ansvar i en potentiel konflikt ændrer sig, og pædagogen oplever at vedkommende kan flytte sig bevidst, og det kan beboeren ikke.

Observationsperioden har givet deltagerne en anden bevidsthed og et andet syn på fysisk magtanvendelse. Projektgruppen har fået en betydelig større forståelse af de voldsomme episoder, og den rolle pædagogen indtager i den sociale interaktion med beboeren både før, under og efter voldsepisoden.

Projektet har vist, at pædagogerne i meget høj grad selv ligger inde med den faglige viden og praktiske erfaring, der skal til for at reducere antallet af magtanvendelser. Skemaet til faglig refleksion er et forholdsvis simpelt redskab til at få „italesat" denne skjulte viden i personalegruppen i forhold til nye handlemuligheder ved voldsom adfærd. Erfaringerne har ført til en mere nuanceret opfattelse af magtanvendelserne, samt af voldelige beboeres adfærd som helhed.

Siden udviklingen af skemaet til faglig refleksion har vi benyttet denne metode til at reflektere over andre situationer som pædagogisk set er vanskelige, og har fået stort faglig udbytte af det. Vi mener, at skema til faglige refleksion repræsenterer en metode som har en værdi, der rækker ud over udgangspunktet om at finde egnede redskaber til at analysere voldsom adfærd og fysisk magtanvendelse.

 

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 2002 (årgang 8 nr. 2).