Konflikthåndtering og voldsforebyggelse – fra teori til praksis
To kursusdage og efterfølgende praksis viste, at det at lære og blive fortrolig med brugen af frigørelsesgreb i høj grad er en del af forebyggelsen.
Af: Sygeplejerske Gitte Kobæk, botilbudet Bjerggade 4
I december 2000 fik vi i de tre socialpsykiatriske botilbud i Sønderjyllands Amt, Bjerggade 4, Holtegården og Klosterparken bevilliget 50.000 kr. fra puljen „Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud".
Alle tre steder arbejder vi meget på at få „et trygt hus", hvor både beboere og personale trives. Den interne tryghed/sikkerhed er højt prioriteret, og vi arbejder hele tiden på at forbedre vores voldspolitikker, vores registreringer og vores opfølgning efter vold. Puljemidlerne skulle derfor bruges til at uddanne og udvikle personalet i de tre botilbud i forhold til konflikthåndtering og voldsforebyggelse.
På kursus
Pengene blev brugt til et todages kursus i „konflikthåndtering og voldsforebyggelse" på tværs af de tre botilbud. Der deltog seks personer, fra forskellige faggrupper, fra hver af de tre steder. Som del af projektet forpligtede de sig alle, som ressourcepersoner, til at give erfaringerne fra kurset videre til kollegerne i de tre botilbud.
At vi holdt kurset på tværs af de tre botilbud gav en ekstra dimension. Vi udvekslede erfaringer og holdninger, hvilket var meget konstruktivt og udviklende. Underviserne var en psykolog og en psyko-fysisk konsulent, begge engageret via Uddannelsesafdelingen i Århus Amt. Undervisningen var tilrettelagt, så indholdet varierede mellem teori og praksis.
Teoridelen omhandlede blandt andet konflikter, trusler/vold, verbal/nonverbal kommunikation og reaktioner og opfølgning på vold og trusler. Teorien blev relateret til daglig praksis, og vi fik en større forståelse for, hvad der sker i samspillet mellem os som personale og vores beboere.
Forståelsen for, at vi reagerer individuelt på fysisk eller psykisk vold, var en af de vigtige pointer for os at tage med hjem. En af deltagerne fra Bjerggade oplevede i forbindelse med en voldsepisode, at kollegerne reagerede forskelligt. Teorien fra kurset bevirkede, at hun ikke tog afstand fra kollegerne, men i stedet havde forståelse for deres reaktioner.
I den praktiske del af undervisningen var der fokus på træning i frigørelsesgreb. Personligt var jeg som udgangspunkt lidt skeptisk i forhold til dette fokus – ville det ikke give for meget fokus på selve volden, og hvordan hænger det egentlig sammen med forebyggelse af vold?
Frigørelsesgreb omhandler jo den fysiske side og er altså først noget, man kan bruge, når man er i fysisk konflikt med beboerne. De to kursusdage og efterfølgende praksis viste mig, at det at lære og blive fortrolig med brugen af frigørelsesgreb i høj grad er en del af forebyggelsen.
Erfaringerne
At blive fortrolige med frigørelsesgreb giver en større tryghed og sikkerhed i forhold til at gå ind i konfliktsituationer – vi føler os simpelthen bedre klædt på. Blandt andet har vi på Bjerggade i forbindelse med konflikter fokuseret på begrebet dobbeltbind-kommunikation, og hvordan vi undgår det. Her ser jeg nu frigørelsesgrebene som en af midlerne til at kunne kommunikere klart og tydeligt i konfliktsituationer og derved undgå dobbeltbind.
At frigørelsesgrebene kan bruges i praksis i selv meget pressede situationer, og at det giver styrke at kunne handle, har to af mine kolleger, som deltog på kurset (desværre) oplevet efterfølgende:
„Der opstod tumult, beboeren fik fat i mit tøj… Vupti… frigørelsesgreb… Det stod meget klart for mig, hvad jeg skulle gøre for at komme fri så hurtigt som muligt. Jeg oplevede, at det virkede, det jeg havde lært på kurset. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville være kommet fri så hurtigt, hvis jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre i den givne situation. Det var rigtig dejligt at opleve, at teori kan omsættes til praksis".
„Vi skal spise til aften og jeg henter vedkommende, går i forvejen tilbage til spisestuen, sætter mig ned og begynder at øse mad op på min tallerken. Han kommer ind i spisestuen, går direkte hen bag mig og lægger sine hænder rundt om min hals. På det tidspunkt tænker jeg ’du må ud af det her greb’, og ikke andet. Jeg oplever, at jeg får brugt det rigtige greb, på den ’rigtige’ tid, og at det så pludselig er mig der har ’magten’, da jeg har fat i begge hans hænder".
Alle 18 deltagere gav udtryk for stor begejstring over kurset. Gode og brugbare redskaber, som kan bruges i det daglige arbejde i botilbuddene har givet den enkelte en øget personlig og faglig kompetence, og det i sig selv giver en større tryghed og sikkerhed i forhold til at håndtere konflikter og vold.
Giver erfaringerne videre
En del af målet med projektet var, at de 18 ressourcepersoner efterfølgende skulle give deres viden videre til kollegerne hjemme og derved få det implementeret i det daglige arbejde. Det er foregået på den måde, at ressourcepersonerne har planlagt og undervist i deres eget hus, således at det er blevet relateret til daglig praksis hvert enkelt sted.
På Holtegården har det været planlagt således, at en psyko-fysisk konsulent underviste i frigørelses- og afværgeteknikker og grænsesætning. Ressourcepersonerne fra projektet stod for undervisningen i forebyggelse og håndtering af konflikter samt den psykiske omsorg i forbindelse med vold.
På Klosterparken har undervisningen fundet sted på personalemøder, hvor ressourcepersonerne har gennemgået frigørelsesgreb og den psykiske omsorg.
På Bjerggade holdt vi den 8. maj en temaeftermiddag, hvor ressourcepersonerne stod for planlægningen. Indholdet var både teoretisk og praktisk undervisning i konflikthåndtering, voldsforebyggelse og opfølgning i forbindelse med vold. Vores kolleger gav positiv respons på eftermiddagen, og vi var alle enige om, at det ville være godt jævnligt at følge op på blandt andet frigørelsesgrebene. Eventuelt ved hjælp af professionel undervisning en gang årligt.
Alle tre steder vil vi løbende følge op på kurset. Vi vil fortsat styrke personalets fortrolighed med brugen af frigørelsesgrebene, idet vi mener, at større fortrolighed, skaber større tryghed og sikkerhed i forhold til konflikthåndtering. Sideløbende vil vi opretholde fokus på arbejdet med kommunikation, forebyggelse og forståelse.
Og husk – vold er ikke et personligt problem, det er arbejdspladsens problem.
Bjerggade
Bjerggade 4 er amtets botilbud til yngre sindslidende, der har brug for personale døgnet rundt og for omfattende hjælp og støtte i dagligdagen. De fleste beboere har diagnosen skizofreni. Bjerggade åbnede 1. oktober 1999 og der er plads til 12 beboere, som hver har deres egen lejlighed. Personalet er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, socialrådgiver, sygeplejersker, HK-assistent og pedel/rengøringsmedarbejdere. Vi har i huset oplevet alvorlige konflikter, som har ført til fysisk eller psykisk vold. Det har præget personalegruppen i perioder og har krævet meget energi. Som en del af vores voldspolitik er det derfor vigtigt, at personalet bliver uddannet til bedre at kunne håndtere konflikter og derved forebygge vold og i sidste ende flaskehalsproblemer.
Holtegården
Holtegården er amtets botilbud til midaldrende og ældre sindslidende med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Holtegården har plads til 18 beboere, som hver har deres lejlighed. Personalet er tværfagligt sammensat. I deres daglige arbejde med sindslidende, i form af hjælp/støtte til praktiske gøremål og social færdighedstræning, opstår der konflikter. Dog oftest uden at personalet føler konflikten truende. Konflikter, der udarter sig til en situation med trusler eller vold, skaber angst og usikkerhed og er belastende for medarbejderen.
Som del af husets voldspolitik har vi i den forbindelse planlagt, at der hvert år skal være et opfølgningskursus i udvikling af egne psyko-fysiske ressourcer. Kurserne har til formål, at vi får opøvet større handlemuligheder i situationer med konflikter og vold på arbejdspladsen, herunder indøvning af frigørelses-, afværge- og pacificeringsteknikker. Vi retter dermed konstant opmærksomhed mod hvad store/små konflikter, trusler og vold gør ved den enkelte medarbejder.
Klosterparken
Klosterparken er et døgndækket tilbud til mennesker med en geronto-psykiatrisk lidelse – hovedsaglig demens. Klosterparken har ligeledes været igennem en udvikling, omstilling og specialisering. Her er 40 boliger fordelt på tre afdelinger. Personalet er hovedsaglig sundhedsfagligt uddannet.
Mange af Klosterparkens beboere har en voldsom adfærd, og personalet er dagligt udsat for både fysisk og psykisk vold. Der laves mange interne registreringer af vold og mange arbejdsskadeanmeldelser. Volden kan ikke helt undgås, men en større faglig viden vil ruste personalet til bedre at håndtere den konfliktfyldte kontakt og dermed i stor udstrækning forebygge vold og flaskehalsproblemer.