Nye vinde
Forholdene på Kagsåhuse er ændret markant, efter at medarbejderne har været på kursus. Der er større tryghed i personalegruppen, og voldelige episoder tackles omgående.
Af: Leder Peter Jørgensen, Kagsåhuse
Gladsaxe Kommune søgte i november 2001 midler til Kagsåhuse til et projekt med det formål at lære medarbejderne nye måder at håndtere vold og trusler om vold på.
Kagsåhuse er et opgangsfællesskab med 13 etværelses lejligheder fordelt i to boligblokke. Beboerne bor i egen lejlighed på lejebetingelser som i det almene boligbyggeri. Målgruppen er misbrugere, som ikke kan rummes i de almindelige boligmiljøer.
Til opgangsfællesskabet er tilknyttet fem medarbejdere, inklusive leder. Formålet er at yde omsorg og støtte, så beboerne kan klare en hverdag, der i størst muligt omfang fritager dem for yderligere afhængighed af sociale hjælpeforanstaltninger.
I begrundelsen for ansøgningen fremhæves, at beboerne ofte optræder aggressivt, voldsomt og truende både over for hinanden og over for personalet. Det skaber et stort pædagogisk arbejdspres for personalet.
Siden projektet er sat i gang har forholdene på Kagsåhuse ændret sig meget. Personalegruppen udstråler en anden tryghed i omgangen med beboerne, og de voldelige episoder, der opstår, tackles på en hensigtsmæssig måde af såvel personale som beboere. Vi har øget fokus på drøftelser om, hvordan konflikter forebygges og håndteres i dagligdagen.
I hvilket omfang det skyldes projektet eller ændringer i beboer- og personalesammensætningen er vanskeligt at afgøre, men der er uomtvisteligt, at situationen i dag er helt anderledes end beskrevet i ansøgningen.
Undervisning over ti gange
Projektet består af ti undervisningsdage med en ekstern konsulent. Undervisningen skal sikre:
- At der bliver udarbejdet en voldspolitik
- At medarbejderne får indsigt i, hvorledes volden minimeres
- At medarbejderne kan forudse, når volden opstår
- At der skabes et miljø, hvor beboernes frustrationstærskel højnes
- At medarbejderne får faglig viden om vold og trusler fra demente • At medarbejderne får faglig viden om vold og trusler fra misbrugere
- At der bliver udfærdiget en handlingsplan for, hvordan vold og trusler om vold forebygges.
Aktuelt er de otte undervisningsdage afholdt. Undervisningen er afviklet månedligt, med undtagelse af sommermånederne, og har sat fokus på:
- Afklaring af roller og gensidige forventninger til kolleger, stedfortræder og leder i det daglige arbejde
- Afklaring af forvaltningens, beboernes, pårørende og borgernes forventninger til Kagsåhuse
- Hvilke tiltag kan vi gøre brug af i forhold til positivt at ændre relationen mellem medarbejdere og beboere samt fastholde og udvikle denne?
- Hvad fremmer og hvad hæmmer vold?
- Hvad gør vi her og nu, hvis en kollega bliver udsat for vold, og hvad gør vi efterfølgende? Tidsperspektivet i forhold til at genoptage arbejdet, og valg af kollegial samtalepartner
- Den rettidige opmærksomhed og opbakning i privatsfæren. Herunder støtte fra familie eller andre pårørende, som del af kriseberedskab
- Evaluering af praksis i forhold til ovenstående.
De to resterende kursusdage er planlagt til at omhandle:
- Magtrelationer i forhold til regler, kontrol og styring med henblik på at undgå og minimere vold
- Den enkelte medarbejders professionelle livssyn. Den fælles forståelse som voldshæmmende faktor.
Loyalitet er grundlæggende
At vi er blevet mere afklarede og har fået præciseret roller og gensidige forventninger har haft markant positiv indflydelse på at opnå større sikkerhed i personalegruppen i omgangen med beboerne. Et vigtigt element i denne proces har været en fælles forståelse af loyalitet. Vi er af den opfattelse, at loyalitet over for trufne beslutninger er grundlæggende for at opnå, fastholde og udvikle et godt og sikkert arbejdsmiljø. Den sikkerhed, den enkelte medarbejder opnår i dagligdagen ved at vide, at „det, jeg beslutter, og den måde, jeg vælger at løse, eller håndtere denne opgave eller konflikt på, har jeg kollegial støtte og opbakning til", er kommet markant til udtryk.
Under kursusdagene har personalet ikke været til rådighed for beboerne. Det har resulteret i beboerklager, som vi efterfølgende har bearbejdet. Senere i kursusforløbet er beboerne blevet orienteret i god tid og har fået forklaret, hvorfor vi ikke var til rådighed. Efterfølgende er beboerne blevet mere tolerante. I praksis har vi i de konkrete situationer brugt de redskaber, vi har fået kendskab til om, hvad der hæmmer og hvad der fremmer vold – med succes. Aktuelt arbejder vi på en handleplan om, hvordan vold og trusler forebygges, og som supplement hertil en ambulanceplan, der omfatter adgang til krisehjælp, også uden for almindelig arbejdstid.
De to voldsepisoder, der har fundet sted på Kagsåhuse i 2002, er foregået imellem beboerne på tider, hvor der ikke var personale til stede. Den ene episode var alvorlig, og den anden kunne have medført alvorlige mén. Trusler mellem beboerne af mere eller mindre alvorlig karakter forekommer ofte. Vores opmærksomhed er nu rettet mod, hvilke værktøjer vi kan bruge for at minimere truslerne.
Vi er vidende om, at situationen på Kagsåhuse ikke er stationær, og at der hurtigt kan ske ændringer, blandt andet som følge af, at der visiteres nye beboere via boliganvisningen. Vi er opmærksomme på, at en ændret beboersammensætning hurtigt kan fremme vold og trusler og vi må derfor kontinuerligt og i praksis sikre, at den viden, vi har tilegnet os gennem kursusforløbet, fastholdes, og ikke forfalde til „her går det godt"!
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 2002 (årgang 8 nr. 2).