Tre år med „flaskehalse“ og „faglige uddannelser“

Ved årsskiftet er det slut med aktiviteterne under Vold som Kommunikationsmiddel. Kernen i projektet har været økonomisk støtte til en række udviklingsprojekter i hele landet. Artiklen giver et billede af aktiviteter og tendenser i de 47 projekter.
Af: Projektmedarbejder Stig Sørensen, Socialt Udviklingscenter SUS

I 1999 blev der afsat 9,5 millioner på Finansloven til at iværksætte Projekt Vold som Kommunikationsmiddel. Bevillingen blev starten på en række nye initiativer i arbejdet med at begrænse volden og dens skadevirkninger på arbejdspladser i social- og sundhedssektoren. Projektet blev ledet af Arbejdstilsynet, og Socialt Udviklingscenter SUS fik ansvar for sekretariatsfunktioner, koordinering og formidling.

En af aktiviteterne var uddeling af midler til lokale udviklingsprojekter via puljerne Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser og Forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud. I alt har 47 bo- og servicetilbud, uddannelsessteder m. fl. fået tildelt midler fra puljerne.

De projekter, der modtog midler, indgik i et netværkssamarbejde med henblik på at styrke erfaringsopsamling, kvalificering og formidling. Derudover er der gennemført tre konferencer, udgivet publikationer, oprettet hjemmeside og årligt udsendt fire til fem nyhedsbreve.

Vold mod studerende i praktik

Under projekt Vold som Kommunikationsmiddel blev der også gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om forekomsten af vold og trusler over for studerende under deres praktikforløb. Undersøgelsen omfattede studerende på pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistensuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen på deres sidste studieår.

Undersøgelsen viste, at to tredjedele af de studerende oplever, at blive udsat for vold eller trusler herom – og adskillige af dem ikke kun én, men gentagne gange. Både praktikstedernes og uddannelsesstedernes kendskab til voldsepisoder opstår tilfældigt – og behandles meget forskelligt fra sted til sted. Det er kun sjældent at praktiksteder og uddannelsessteder orienterer hinanden, hvis en studerende har været udsat for vold eller trusler om vold. Kun en lille del af de studerende mener, at deres sygefravær skyldes voldsepisoder under deres praktikophold, ligesom det også kun er en lille del af de studerende, der har overvejet at ophøre med uddannelsen på grund af vold eller trusler herom.

Udviklingsprojekterne

Uddelingen af midler til projekter er foregået af to omgange til begge puljer (hhv. i juni og december 2000). Der sammenlagt været 87 ansøgere til puljerne, hvoraf der er bevilliget økonomisk støtte til i alt 48 projekter. Et enkelt projekt valgte at springe fra midt i forløbet. Puljefordelingen var således:

I først ansøgningsrunde var der 26 ansøgere. 20 blev imødekommet. I anden runde var der 61 ansøgere og her blev 28 imødekommet. Alle landets amter er repræsenteret geografisk ved mindst ét udviklingsprojekt.

Projekterne har både indeholdt basisaktiviteter fra ansøgere, der har haft begrænsede erfaringer med voldsforebyggende arbejde – til metodeudviklende projekter fra mere erfarne medarbejdere, bo- og servicetilbud m.fl.

Forebyggelse af vold som en del af faglige uddannelser

Formålet med denne pulje har været at støtte uddannelses- og praktikstedernes arbejde med at øge de studerendes bevidsthed om voldsrisikoen i arbejdet. Der blev fokuseret på at integrere voldsforebyggelsen i såvel undervisningen som i praktikforløbet.

De 23 projekter fordeler sig på følgende uddannelsessteder: Otte pædagogseminarier, fire social- og sundhedsassistentskoler, tre sygeplejeskoler og en social højskole (et af de nævnte projekter afvikles som samarbejde mellem to uddannelsessteder). Ni bevillinger har blandede grupper af studerende fx praktiksteder på plejehjem og psykiatriske hospitaler.

Aktiviteterne har været mangeartede og kan grupperes inden for følgende hovedaktiviteter:

Gennem projektevalueringerne melder de studerende tilbage, at de oplever et stort behov for at der sættes fokus på voldsrisiko og voldsforebyggelse som en del af deres uddannelse. Udover større forståelse for voldsrisikoen i arbejdet, fremhæver de studerende især en øget bevidsthed om egne reaktionsmønstre, samt øget kendskab til konkrete handlemuligheder. Flere projekter nævner ligeledes, at den styrkede bevidsthed også omhandler den studerendes egen kompetence – både i forhold til samarbejdet/samspillet i gruppen og mere generelt i forhold til den faglige/professionelle rolle.

Skræmmer al den snak om vold?

Den megen fokus på volden og dens konsekvenser har på flere uddannelsessteder affødt en diskussion om elevernes reaktion. Gør al den snak om vold i uddannelsesforløbet de studerende mere skræmte eller utrygge?

Uddannelsesafdelingen i Psykiatrien i Århus Amt har i forbindelse med evalueringen af et projekt, forespurgt om de studerendes/elevernes reaktion. I evalueringen gav de studerende udtryk for, at de oplevede at have fået en viden og gjort sig nogle praktiske erfaringer, der var anvendelige. Ingen af de studerende gav udtryk for, at kurset havde gjort dem utrygge. De studerene havde bl.a. følgende kommentarer: „Jeg er blevet mere opmærksom på egne grænser og kroppens signaler"; „Jeg er blevet mere sikker på mig selv og ved, at der kan gøres noget, hvis jeg bliver udsat for vold"; „Jeg kan gå ind i situationer med andre øjne, jeg har fået nogle redskaber... jeg kan måske undgå nogle af de dumme situationer, hvor der let kan opstå magtkampe".

Generelt udtrykker de involverede uddannnelsessteder et stort ønske om, at voldsforebyggelsen fortsætter som en integreret del af uddannelsesforløbene på de pågældende steder.

Flaskehalse og forebyggelse af vold i særligt udsatte bo- og servicetilbud

Puljens sigte har været, at støtte voldsreducerende udviklingsprojekter, på arbejdspladser der er kendetegnet ved et belastet psykisk arbejdsmiljø, med bl.a. langtidssygemeldinger og opsigelser.

Begrebet „flaskehalse" refererer til de problemer, der kan opstå, når et bo- eller servicetilbud har svært ved at fastholde og rekruttere personale. Problemerne kan medføre, at bo- og servicetilbuddene havner i en ond cirkel, hvor mangelfuld normering og utilstrækkelig uddannet personale kan medvirke til, at de faglige, ledelsesmæssige og ressourcemæssige forudsætninger for voldsforebyggelse reduceres. I forbindelse med rekruttering af medarbejdere beskriver flere bo- og servicetilbud, at selv egnede og velkvalificerede ansøgere ofte bliver usikre på egen kompetence og takker nej til stillingen, når de i ansættelsesinterviewet gjort opmærksom på voldsrisikoen.

De 24 projekter i denne pulje har hovedsageligt været rettet mod voksne brugere/beboere, herunder mennesker med udviklingshæmning, psykisk og socialt belastede unge, hjemløse og misbrugere, demente samt psykisk syge. Projekterne kan grupperes inden for følgende hovedaktiviteter:

Grafisk visning af puljerne (PDF)

Mindskes volden?

Udviklingsprojekter, der har undersøgt omfanget af voldsepisoder før og efter de igangsatte voldsforebyggende aktiviteter, viser en tendens til at volden mindskes. Flere projekter fremhæver imidlertid, at talmaterialet er for begrænset eller for usikkert til, at der kan siges noget entydigt om effekten. Mange steder har det været svært, at vurdere den præcise effekt, idet tidligere registrering har været ufuldstændig eller fx er foretaget forskelligt fra afdeling til afdeling på samme arbejdsplads.

Flere evalueringer peger på, at der har været en tydelige gevinst ved at medarbejdernes opfattelse af voldsepisoden – og bevidsthed om egen håndtering af situationen – har ændret sig betydeligt. Medarbejderne har fået flere værktøjer de kan bruge, til at håndtere situationerne mere sikkert. Flere steder giver personalet udtryk for, at den kollegiale opfølgning på voldsomme episoder er markant forbedret.

For mange medarbejdere har projektaktiviteterne givet anledning til refleksion over egen praksis og ændret bevidsthed om vold som pædagogisk – og kommunikativ – udfordring. Flere projekter har således kædet kommunikation som pædagogisk udfordring sammen med de nye rammer for pædagogisk arbejde, der er fastlagt i Serviceloven.

Flaskehalsproblematikken har ydermere sat fokus på, hvilke faktorer – sammen med en målrettet voldsforebyggende indsats – der skaber en arbejdsplads, som tiltrækker og fastholder medarbejdere gennem længere tid. På et af udviklingsprojekterne fra Københavns Kommune, fremhæver medarbejderne tre særlige kendetegn ved en god arbejdsplads:

Generelle projekterfaringer

Udover de faglige resultater og erfaringer fra aktiviteterne, peger projektmagerne på nogle mere generelle erfaringer fra arbejdet med at tilrettelægge, introducere og afvikle projekter.

Botilbuddet Bo-Grindsted har beskrevet, hvordan samarbejdet om et fælles projekt giver større gruppefølelse og mulighed for at få øje på de store linjer i det daglige arbejde. En medarbejder beskriver det sådan:

„Samarbejdsmæssigt har projektet givet flere fælles mål for vores arbejde. Det har givet gejst og sammenhold at arbejde sammen om noget, der er „større" end alle de daglige småproblemer, og har bl.a. betydet, at vi ikke hænger os så meget i småting. På den måde har vi fået mere energi til både arbejdet i hverdagen og projektarbejdet".

På den anden side kan der også være vanskeligheder ved projektarbejde på arbejdspladsen. Flere projekter giver eksempler på at medarbejderne oplevede projektet, som noget der blev sat i gang „fra oven" og savnede fx information om projektets idé og formål. Når den enkelte medarbejder ikke oplever ejerskab til aktiviteterne kan det medføre at projektet nedprioriteres – især i en travl hverdag.

Erfaringerne peger også på, at der ikke i alle tilfælde har været afsat den nødvendige tid til diskussion og refleksion over tanker og erfaringer, som ledelse eller projektkoordinator har haft i forbindelse med tilrettelæggelse, introduktion, samt opstart af projektet. Det betyder, at arbejdspladsen ikke får samlet op på den læring de har fået i forløbet – læring der vil kunne anvendes i forbindelse med tilrettelæggelse at kommende tværgående projekter.

Nogle af udviklingsprojekterne giver her deres bud på, hvilke overvejelser man bør gøre sig inden projektstart:

Vold som Kommunikationsmiddel fløjtes snart af, men arbejdet med de mange gode erfaringer fortsætter uden for rampelyset.

Projektets mange aktører har vist et stort engagement, udholdenhed samt en smittende iderigdom og kreativitet. De lader sig ikke stoppe af et fløjt eller en forhindring. Og det skal de have tak for!

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 2002 (årgang 8 nr. 2).