Inspiration gennem netværk
Når man arbejder sammen, bliver inspirationen tændt, fagligheden pirret og gejsten holdes oppe. Det fortæller de, der har „netværket“ under projekt Vold som Kommunikationsmiddel.
Af: Projektmedarbejder Stig Sørensen, Socialt Udviklingscenter SUS
En af de grundlæggende ideer i projekt Vold som Kommunikationsmiddel har været intentionen om – via netværksarbejde – at kvalificere udviklingsprojekterne, samt at arbejde for optimale muligheder for erfaringsopsamling og formidling.
Det centrale omdrejningspunkt i netværksarbejdet, har været gennemførelsen af årlige netværksmøder. Her mødtes over to dage de projektmagere, som havde fået udviklingsmidler fra puljerne under Vold som Kommunikationsmiddel, til erfaringsudveksling, faglig inspiration, refleksion og energigivende samvær.
Vi har spurgt
Som supplement til de løbende opsamlinger på netværksmøderne, foretog SUS i september 2002 en række telefoninterview med fokus på projektdeltagernes oplevelse af netværksaspektet. I alt er Repræsentanter fra 15 forskellige projekter blevet bedt om at give deres vurdering af betydningen og effekten af netværksmøderne og af netværkssamarbejdet iøvrigt.
Ud fra projektdeltagernes tilbagemeldinger har netværksmøderne overordnet haft tre funktioner:
- Mulighed for kommunikation og refleksion inden for de enkelte projekter
- Mulighed for inspiration via de eksterne oplægsholdere
- Mulighed for kontakt og erfaringsudveksling med de øvrige projekter.
Pusterum
Når man begynder at „netværke", kan møderne med andre vise sig at være et meget tiltrængt afbræk i en stresset hverdagssrutine, viser tilbagemeldingerne fra de interviewede. Mange oplevede, at netværksmøderne var „et hul igennem" til eftertænksomheden i den fortravlede hverdag eller en kærkommen lejlighed til at få talt sammen internt i projekterne.
Det med at få talt sammen skal ses i lyset af, at flere af projekterne er udformet som et samarbejde mellem forskellige uddannelsessteder, arbejdspladser eller afdelinger. Det betyder, at de involverede ikke nødvendigvis har en daglig eller regelmæssig kontakt med hinanden og derfor har svært ved at få talt sammen. Måske arbejder folk på skiftende tidspunkter, eller måske har de problemer med at afsætte tilstrækkelig tid til møder i den travle hverdag. Derfor foregår kommunikationen ofte mellem deltagere inden for samme projekt, som korte koordinerende samtaler eller via e-mail.
At mødes til netværksmøderne bliver derfor et pusterum, hvor man kan koncentrere sig om projektet. Eller som en projektrepræsentant formulerer det: „En oase, hvor vi fik tid og rum til at tale sammen".
Frisk inspiration
Når man i det daglige arbejder med konkrete projekter, kan tilgangene og vinklerne på det voldsforebyggende arbejde blive snævre og begrænsede. Mange af deltagerne har derfor lagt vægt på, at netværkssamarbejdet kunne give ny inspiration og nye perspektiver på arbejdet. Netværksmøderne har indeholdt oplæg fra eksterne ressourcepersoner med det sigte, at kvalificere og løfte de diskussioner og tanker, der opstod i kølvandet på indlæg fra udviklingsprojekterne. Som en projektrepræsentant siger om det friske pust: „De eksterne oplægsholdere har givet andre perspektiver, som vi kan arbejde videre på".
Faglig ping-pong og socialt samvær
Pusterum og frisk inspiration var noget af det, de interviewede lagde stor vægt på. Der var imidlertid ét element, som overgik alt andet: Det faglige samvær – med tyk streg under samvær. 14 ud af 15 adspurgte gav udtryk for, at den løbende kontakt med de øvrige projekter var et stort plus. Det gjaldt både den direkte faglige inspiration med konkret betydning for projektforløbet og resultaterne, og det gjaldt den motivationsfaktor, der ligger i at være sammen med andre, som befinder sig i samme situation som en selv. Fx fremhævede nogle, at oplevelsen af at stå alene, som man let kan få som projektansvarlig på en arbejdsplads, bliver brudt, når man møder andre, som står i en lignende situation: „Bare dét at møde nogen, der er interesseret i det, vi laver, gør at man bliver lidt tændt igen", sagde en af deltagerne om samarbejdet.
Det sociale aspekt fremhæves igen og igen som betydningsfuldt og energigivende. En deltager udtrykker det således: „Dejligt at skulle noget, der også indeholder noget socialt. Det giver energi".
Den faglige inspiration, der fremhæves af projektdeltagerne, bestod eksempelvis i at få konkrete idéer til litteratur, kursusindhold, ressourcepersoner eller nye ideer til faglige tilgange og metoder. Flere nævner, at de har fået et større overblik over aktiviteter, tilgange og metoder. Og undervisere på uddannelsesstederne pegede på, at de i forbindelse med undervisningsforløb nu har et større netværk, hvor de kan hente yderligere information, ideer til cases og lignende. Af samme grund har flere deltagere fået skærpet deres interesse for netværk og tværfagligt samarbejde.
Det er en generel opfattelse, at ånden i netværkssamarbejdet har betydet, at deltagerne frit har kunne lade sig inspirere af, hvad man har fundet brugbart i de øvrige projekter. En projektdeltager beskrev udbyttet af netværksmøderne således: „Vi har stjålet med arme og ben".
Også muligheden for at diskutere og få kvalificerede kommentarer til egne initiativer blev nævnt som et stort plus. Den blandede erfaring med voldsforebyggende arbejde – herunder også de mange forskellige indfaldsvinkler til emnet – betød, at deltagerne kunne udfordre hinanden og give hinanden kvalificeret feedback. Som en deltager udtrykte det: „Deltagerne i netværksmøderne er jo karakteriseret ved at være mere aktive, engagerede og bevidste om problematikkerne end gennemsnittet".
Endelig gav den faglige inspiration sig udslag i, at nye samarbejdsrelationer blev dannet. I de fleste af disse tilfælde udveksler deltagerne materialer og metodeerfaringer, og bruger hinandens kompetencer i forbindelse med undervisning og kursusafholdelse. Som en af deltagerne i netværket udtrykte det:
„Vi har fået lov til at afprøve dele af vort undervisningsprogram på netværksmødet og har fået værdifuld og kvalificeret tilbagemelding fra kolleger. Og vi har modtaget skriftlige materialer fra kolleger, som er indgået i vore overvejelser".
Krav gav nyt perspektiv
For at få tildelt midler fra puljerne under Vold som Kommunikationsmiddel har det været et krav, at bevillingshaverne skulle deltage i netværkssamarbejdet.
Telefoninterviewene har vist, at netværksstrukturen har fungeret og har haft stor betydning for de fleste projekter.
Netværksdeltagernes positive evaluering af netværkssamarbejdet rummer også mange erfaringer, der kan anvendes af andre netværksbaserede projekter. Fx viser erfaringerne, at det er en styrke, hvis der er et element af fleksibilitet i projektet. På den måde har udviklingsprojekterne mulighed for at småjustere undervejs i fx et treårigt forløb. Projektansøgninger skrives jo ofte, når man er mest uvidende. Eller sagt med andre ord: Inden man begynder at høste af egne og netværkets erfaringer.
De gode erfaringer fra Vold som Kommunikationsmiddel taler for, at ideen om samarbejde imellem institutioner, som et vilkår for projektbevillinger, bør fastholdes og måske udbygges i forbindelse med fremtidige puljeaktiviteter.
Nye udfordringer
For medarbejdere ved uddannelsessteder, bo- og servicetilbud m.v., som har gennemført projekter under Vold som Kommunikationsmiddel, er der med midler fra Projekt PARIS skabt muligheder for at fortsætte samarbejdet om formidling af gode erfaringer. De fleste projekter står imidlertid også overfor en anden stor udfordring. De skal implementere og vedligeholde den viden, de har opnået. For at løse den opgave kan deltagerne givetvis bruge den erfaring, de har erhvervet gennem netværkssamarbejdet. At „netværke" lønner sig!
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 2002 (årgang 8 nr. 2).