Den Sociale Højskole har en plan
Med en ny studieplan for undervisning i konflikthåndtering ønsker Den Sociale Højskole i København at ruste de kommende socialrådgivere bedre til at håndtere konflikter og undgå vold på jobbet.
Af: Cand.psych. Kirsten Hvidtfeldt, lektor ved den Sociale Højskole i København
Det sker desværre ikke sjældent, at socialrådgivere bliver udsat for trusler om vold eller vold. Mine erfaringer fra arbejde med udstødte og marginaliserede mennesker siger mig, at vold næppe kan udryddes i socialt arbejde under de eksisterende samfundsbetingelser. Det ændrer dog ikke ved, at man som professionel kan lære at håndtere konflikter og dermed mindske sandsynligheden for, at de udvikler sig til vold – det være sig over for den professionelle eller over for andre brugere, klienter eller patienter.
Dette er baggrunden for ønsket om at udvikle undervisningen i konflikthåndtering på Den Sociale Højskole, og dermed forhåbentlig ruste de studerende til som færdiguddannede at foregribe vold. Med støtte fra puljen „Vold som kommunikationsmiddel" har jeg udarbejdet en studieplan for undervisningen i konflikthåndtering på grunduddannelsen af socialrådgivere og et dertil hørende kompendium.
Jeg forestiller mig, at materialet også vil kunne bruges i den internationale og interkulturelle socialrådgiveruddannelse med nogle tilføjelser og uddybninger. Desuden vurderer jeg, at materialet kan anvendes i efter- og videreuddannelse af socialrådgivere.
Forudsætninger
Inden jeg for alvor gik i gang med at udvikle studieplanen formulerede jeg de forudsætninger, som jeg mente var vigtige og ønskede at udvikle studieplanen efter:
- Hensigtsmæssig kommunikation er en væsentlig del af det at kunne løse eller håndtere konflikter.
- De studerende skal tidligt i uddannelsen have en grundlæggende viden om konflikter
- Den grundlæggende viden skal repeteres i senere forløb i forskellige sammenhænge (undervisningstemaer) sammen med tilegnelse af ny viden.
- Undervisningen skal både være af almen karakter og handle specifikt om situationer, hvor de studerende i deres fremtidige arbejde kan møde konflikter og forebygge, at disse eskalerer og eventuelt ender i vold.
Arbejdsprocessen
Selv om jeg havde erfaring med at undervise i konflikthåndtering, anså jeg det for vigtigt at afprøve mine ideer og overvejelser undervejs på forskellige måder. Jeg deltog i grunduddannelsen i konflikthåndtering på Center for Konfliktløsning, hvor jeg ikke blot lærte meget om konflikter og ikke voldelig kommunikation, men også fik mulighed for at diskutere mit projekt. Jeg havde i efterårssemestret 2000 en studiekreds om konflikthåndtering, hvor jeg fik mulighed for at prøve nogle af mine ideer af og diskutere dem med studerende på forskellige trin i socialrådgiveruddannelsen. Og jeg diskuterede mine udkast til studieplan med kolleger.
I arbejdet med at bestemme indhold og forløb i undervisningen overvejede jeg sideløbende de pædagogiske tiltag. Men inden da, lige kort om socialrådgiveruddannelsen i København.
Grunduddannelsen for socialrådgivere er treårig og bygget op omkring tanker om problemorienteret og projektbaseret undervisning. Det betyder, at en stor del af undervisningen er samlet i forskellige temaer, og at undervisningen ofte er tværfaglig. Undervisningen i konflikthåndtering er et ansvarsområde inden for faggruppen psykologi, psykiatri og socialmedicin. Eksamen inden for dette fagområde er et eksamensprojekt på 5. semester. Socialrådgiveruddannelsen er en praksisuddannelse, hvilket blandt andet indebærer træning i kommunikation og praksisrelatering.
Et semesterhold består af ca. 100 studerende, men størstedelen af undervisningen foregår på hold med 50 studerende og i træningsrelateret undervisning i hold på 25.
Undervisningsforløb
De studerende skal som nævnt i studiets begyndelse have en grundlæggende viden om konflikter (forklaringsmodeller på konflikters opståen, konflikteskalering og konfliktskyhed samt konfliktens dimensioner). Desuden skal de allerede på 1. semester stifte bekendtskab med den kommunikative side af konflikthåndteringen.
Da der i undervisningen på 1. semester indgår et længerevarende projektarbejde, medtages desuden samarbejde og konflikter i arbejdsgrupper. Med hensyn til kommunikation introduceres de studerende til dialogformen. Desuden trænes der i andre sammenhænge kommunikative færdigheder.
På det efterfølgende semester indgår emnet „at møde konflikter" og i den forbindelse ikke voldelig kommunikation, både teoretisk og som træning. Desuden indgår emnet „konfliktstil".
Uddannelsens 3. semester er praktik, og konfliktaspektet indgår i et af de kursusforløb, der tilbydes praktikanterne. Det handler om overføring i relationen klient-socialrådgiver.
4. semester indeholder adskillige temaer („etniske minoriteter", „det rummelige arbejdsmarked", „særligt udsatte grupper"). Her tages den nævnte grundviden op i den sammenhæng, det er relevant. Desuden introduceres „den store og den lille konflikt", relationen mellem internationale konflikter og dagliglivets konflikter mennesker imellem eller mennesker og systemer imellem. Endelig indgår emner som „vold" og „magt/magtanvendelse". Den ikke voldelige kommunikation tænkes inddraget i relevante situationer.
5. semesters første tema handler om udsatte børnefamilier, og her indgår vold i familien og mægling som et undervisningsemne. Resten af semestret er præget af eksamener herunder et eksamensprojekt, hvorfor der som optakt tænkes undervist i teamwork. På det afsluttende 6. eksamenssemester er der planlagt undervisning i forhandling.
For en mere uddybende orientering henvises til kompendiet1 om konflikthåndtering.
Pædagogiske overvejelser
Med de betingelser, som studieordningen for socialrådgiveruddannelsen og holdstørrelserne giver, har jeg opstillet følgende overordnede principper for undervisningen i konflikthåndtering:
- Pædagogisk fleksibilitet, hvor formen tilpasses holdet og den aktuelle problemstilling.
- Afprøvning af viden/metode på egen krop – især der, hvor kommunikationen indgår som et væsentligt element.
- Skiften mellem vidensformidling, diskussion og bearbejdning.
- Praksisrelatering så vidt muligt.
- Opmærksomhed over for de studerendes ønsker og erfaring.
Både casearbejde og rollespil er pædagogiske metoder, som med fordel kan anvendes i undervisningen om konflikthåndtering. Det er min erfaring, at rollespil, på relativt små hold, hvor deltagerne i forvejen har arbejdet med en given problematik, er en god metode til at demonstrere og gennemprøve nogle forløb, for eksempel i forbindelse med kommunikationstræning, mægling og forhandling. Rollespil med reflekterende team har blandt andet den fordel, at de involverer mange deltagere, fordeler ansvaret og synliggør processen. De studerende kan have en vis utryghed over for rollespil og tilsvarende metoder, hvor den enkelte kan komme ud for at demonstrere egen utilstrækkelighed. Ud over at tydeliggøre, at det at fejle er en del af læringsprocessen, kan utryghed til dels imødegås ved at opstille nogle fælles adfærdsregler i „undervisningsrummet", for eksempel at det er tilladt at kvaje sig.
Arbejde i små grupper på to-tre personer er ligeledes en hensigtsmæssig metode, både til at forberede rollespil, bearbejde cases og til arbejde med konkrete opgaver.
Undervisningen i studiekredsen viste tydeligt de store fordele, der er ved at undervise i grupper på 17-20 studerende. Det giver nærvær, overskuelighed og mulighed for umiddelbare diskussioner og spørgsmål undervejs.
Kompendium
Til studieplanen er der udarbejdet et kompendium i to dele. Første del er en undervisningsplan for hele uddannelsen og en gennemgang af de grundlæggende elementer i konflikthåndtering med litteraturhenvisninger. Anden del indeholder den litteratur, der er henvist til i uddannelsesplanen ud over grundbogen „Om konflikter – hjemme og på arbejdet" af Lennéer-Axelson og Thylefors.
Status
Projektet blev endeligt afsluttet midt i forårssemestret 2001. Der har derfor ikke planlægningsmæssigt været mange muligheder for at forsøge at integrere det i den øvrige planlægning, og det er endnu ikke blevet integreret som ønskeligt.
Jeg kan allerede nu se, at selv om projektet formelt er afsluttet, er arbejdet ikke slut. Der mangler en yderligere specificering af, hvorledes konflikthåndtering kan indgå i de forskellige temaer i undervisningen. Det er en nødvendig forudsætning for, at undervisningen også lærermæssigt integreres, så jeg ikke fortsat står som eksperten i undervisning i konflikthåndtering. Det var netop tanken, at undervisningen kunne varetages af forskellige lærere.
Desuden er studieplanen nok mere udtryk for det ønskelige end det realistiske. Med den stof- og emnemængde, der er i uddannelsen, vil der ikke være plads til at integrere undervisning af konflikthåndtering i det omfang, det skildres i studieplanen. Uanset hvor relevant det måtte syntes.
Efter- og videreuddannelsesafdelingen ønsker at etablere kursustilbud i konflikthåndtering på arbejdspladsen, men lederskifte har sat dette i bero.
Selv om produktet ikke er endeligt færdigt og næppe nogensinde bliver det, har det synliggjort nødvendigheden af undervisning i konflikthåndtering og vakt interesse både blandt lærere og studerende. Der findes en plan for, hvorledes konflikthåndtering kan indgå i uddannelsen, og der findes en samling litteratur. Og der bliver undervist mere systematisk og fagligt funderet i konflikthåndtering på socialrådgiveruddannelsen.
1 Kompendiet „At håndtere konflikter og undgå vold" kan købes ved henvendelse til ekspeditionen på Den Sociale Højskole, Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg C. Tlf. 3814 4600. Pris: 50 kr. ekskl. eventuelle forsendelsesomkostninger.