Download magasinet som PDF-udgave

Respekt - det du giver, får du selv

Sådan lyder overskriften for en offentlig kampagne, som Århus Kommune afviklede i 2005. I kølvandet har kommunens medarbejdere rettet blikket indad og set på egen praksis. Senest med en konference om voldspolitikker.
Af: Karen Pedersen

Kasper er ude at købe ind med sin far. Da de kommer tilbage til parkeringspladsen, har faren netop fået en parkeringsbøde. ØV. Han argumenterer højlydt med parkeringsvagten, som forklarer, at han jo bare passer sit arbejde. Så bliver Kaspers far rigtig sur og overfuser parkeringsvagten: „Ta’ og få dig et liv – store møgsvin“...

Den lille historie er et af tre filmspots, som var en del af den „respekt-kampagne“, Århus Kommune gennemførte i 2005. Kampagnen løb af stabelen i to omgange i februar og august med filmspots i tv og biografen, radioindslag og postkort på cafeerne.

Kampagnen var rettet bredt mod alle borgere og brugere. Med temaet „Vis respekt – det du gi’r får du selv“ ønskede kommunen at komme ud over rampen med budskabet om, at man skal behandle andre, som man selv gerne vil behandles.

Og samtidig få „almindelige mennesker“ til at reflektere over, hvordan de selv agerer i mødet med offentligt ansatte. For som speakeren sidst i reklamespottet siger det: „Hver dag bliver buschauffører, vagtpersonale og andre chikaneret og truet, bare fordi de passer deres arbejde.“

Ikke en klynkekampagne

Det var rådmand Peter Thyssen, der i første omgang tog initiativ til at sætte øget fokus på problemet „arbejdsvold“. Baggrunden var en række voldsomme episoder i Århus Sporveje, hvor flere chauffører var udsat for vold og trusler. På den baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe, som sammen med et reklamebureau udviklede kampagnen, der også blev en slags kommentar til samfundsudviklingen og „fuck-dig-kulturen“ i det hele taget.
– Vi ønskede ikke en „klynkekampagne“, og vi ville ikke vise „ofre“.

Med kampagnen ville vi sige, at vi kræver at blive behandlet med respekt, når vi er på arbejde – og at det er ikke til forhandling, siger Joel Nielsen, mangfoldighedskonsulent i Århus Kommune.

– En „bagtanke“ var selvfølgelig også at bringe sygefraværet ned. Det tager hårdt på folk at blive spyttet på og chikaneret på andre måder, som fx mange buschauffører oplever.

Det er endnu for tidligt at måle på, om kampagnen har haft nogen effekt på sygefraværet.

– Men borgerne i kommunen har taget godt imod den, selvom målgruppen for kampagnen set i bakspejlet nok var for bred. Hvad vi virkelig kan se er, at det har betydet meget for de ansatte, at vi med kampagnen har sat fokus på deres arbejdsmiljø. Det har været en succes, siger Joel Nielsen, som understreger, at respekten selvfølgelig går begge veje.

– Frontmedarbejderne skal også vise respekt for borgerne.

Konference om voldspolitik

Som en del af kampagnen besluttede kommunen også at se nærmere på egne arbejdsmetoder.
Alle magistrater og forvaltninger blev bedt om at indsende deres voldspolitik, som så blev lagt ind på kommunens personaleportal, og på BST Århus Kommunes hjemmeside.

Dels som gensidig inspiration, dels for at sende et signal til de afdelinger, som ikke havde en voldspolitik endnu, eller som måske havde en gammel politik, der trængte til at blive kigget efter i sømmene.

I efteråret satte kommunen yderligere spot på forebyggelse og arbejdsvold med en konference om voldspolitikker for ledere, konsulenter, arbejdsmiljøansvarlige og andre.

Konferencen var tilrettelagt af BST i Århus Kommune.
– Konferencen var en mindre del af respektkampagnen. Med den ønskede vi samtidig at kigge lidt indad – hvad gør vi selv? Et vigtigt formål med dagen var at understøtte det tværgående netværksarbejde i kommunen. At få folk til at snakke sammen og læse hinandens voldspolitikker, fortæller arbejds- og organisationspsykolog Michael Munch-Hansen, fra BST Århus Kommune. Han holdt selv et oplæg om vold på arbejdspladsen og præsenterede bl.a. en fællesfaglig forståelsesmodel, RRR-modellen, som BST har udviklet (se boks).

Konferencen satte også fokus på ledelsens rolle i det voldsforebyggende arbejde, ligesom en repræsentant fra politiet fortalte om, hvad der sker, når voldstilfælde bliver en politisag.

Fortsat brug for respekt

Samlet set har respektkampagnens forskellige initiativer været med til at sætte øget fokus på et alvorligt problem i dagligdagen.
Men det er ikke gjort med en kampagne.

Der er fortsat brug for respekt og opmærksomhed, understreger mangfoldighedskonsulent Joel Nielsen:
– At ændre holdninger tager tid, og jeg tror, at vi i kommunen og de enkelte magistrater er nødt til at tage det op igen, måske på en anden måde næste gang. Problemet er ikke løst, men vi har sat fokus på det, og borgerne har taget godt imod det. 

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, december 2005 (årgang 11 nr. 2).

www.vold-som-udtryksform.dk