Det nye Vold som Udtryksform
Siden 1992 har Vold som Udtryksform arbejdet med at forebygge vold på amtslige arbejdspladser på social- og sundhedsområdet.
Af: Af Sidsel Hinsch Olsen & Bjarne Møller, sekretariatet, Vold som Udtryksform
Når strukturreformen træder i kraft den 1. januar 2007, skal Vold som Udtryksform frem til udgangen af 2009 sætte fokus på kommunale og regionale arbejdspladser. Fortsættelsen af arbejdet i Vold som Udtryksform er muliggjort gennem en bevilling fra Folketingets Satspulje.
Målet med den kommende indsats er:
- at reducere antal episoder af vold og trusler om vold
- at sikre fortsat fokus på - og udvikling af - det voldsforebyggende arbejde i virksomheder på social- og sundhedsområdet
- at optimere mulighederne for at sprede erfaringer og viden til andre forvaltningsgrene i kommuner og regioner
- at understøtte udviklingsinitiativer (på det voldsforebyggende område) i alle dele af de kommunale forvaltninger.
Den primære målgruppe for indsatsen er medarbejdere og ledere samt sikkerheds- og tillidsrepræsentanter på de kommunale og regionale arbejdspladser.
Socialt Udviklingscenter SUS skal fungere som sekretariat, planlægger, koordinator, formidler og tovholder på de mange aktiviteter, der sættes i gang. Endvidere nedsættes der en følgegruppe med repræsentanter for ministerier, KL, den kommende regionsforening samt faglige organisationer og brugerorganisationer. Følgegruppens opgave er at kvalificere og inspirere indsatsens aktiviteter. Vold som Udtryksform vil i de kommende år omfatte aktiviteter inden for vidensdeling, formidling, erfaringsudveksling, udvikling, rådgivning og støtte samt uddannelse.
For at sikre, at det konkrete indhold i de forskellige aktiviteter og tilbud modsvarer arbejdspladsernes behov og ønsker, skal der etableres et tæt samarbejde med medarbejdere, ledere, brugerorganisationer, fagforeninger, arbejdsmiljøansvarlige samt repræsentanter for regioner og kommuner. Her følger en kort gennemgang af de aktiviteter, som foreløbig er aftalt:
Behovsundersøgelse
Som opstart på det nye projekt har SUS i løbet af sommeren gennemført en behovsundersøgelse blandt sikkerheds- og arbejdsmiljøansvarlige på det sociale område i kommunerne. Netop nu er vi i gang med at analysere resultaterne, og vi forventer med undersøgelsen at få et godt og detaljeret billede af behovet for aktiviteter.
Netværksgrupper
Planen er at etablere netværksgrupper i hver af landets nye regioner. Målet er at skabe et inspirationsforum for forebyggelsesarbejdet for medarbejdere og ledere samt at give mulighed for en konkret og praksisnær erfaringsudveksling. Det konkrete indhold i gruppernes arbejde fastlægges af medlemmerne.
Temamagasiner
På baggrund af erfaringer fra behovsundersøgelsen, netværksgruppernes arbejde mv. udvælges årligt et tema, som behandles i et magasin. Temaet kan fx være om håndtering af konflikter, undersøgelse og læring af voldsepisoder, ledelsens rolle i det voldsforebyggende arbejde eller lignende.
Nyhedsmagasiner
Der udsendes årligt to nyhedsmagasiner med artikler om forskning, god praksis, omtale af konferencer og arrangementer mv. Målgruppen for magasinerne er sikkerhedsrepræsentanter, tillidsmænd, medlemmer af MED-udvalg, ledere, faglige organisationer m. fl.
Temamøder og landskonferencer
For at sikre en løbende erfaringsudveksling og formidling af viden, gennemføres en række temamøder rundt omkring i landet. Temaerne udvælges på baggrund af blandt andet behovsundersøgelsen. Ligeledes vil der i 2007 og 2009 blive holdt en to-dages landskonference.
Undervisningsfilm
SUS producerer en undervisningsfilm om voldsforebyggelse på arbejdspladser. Filmen skal være en hjælp til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner på social- og sundhedsområdet, som ønsker viden om og inspiration til det voldsforebyggende arbejde. Filmen skal endvidere kunne bruges til at sætte gang i debat på personalemøder, i undervisning, på temamøder og lignende.
SUS producerer en undervisningsfilm om voldsforebyggelse på arbejdspladser. Filmen skal være en hjælp til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner på social- og sundhedsområdet, som ønsker viden om og inspiration til det voldsforebyggende arbejde. Filmen skal endvidere kunne bruges til at sætte gang i debat på personalemøder, i undervisning, på temamøder og lignende.Med filmen følger et undervisningshæfte, der uddyber de temaer, filmen bringer i spil.
www.vold-som-udtryksform.dk
Hjemmesiden skal også i de kommende år være et central element i formidlingsarbejdet i Vold som Udtryksform. Siden vil blive omlagt og udbygget. Eksempelvis vil der blive oprettet afsnit, som specifikt henvender sig til medarbejdere og ledere med forskellige arbejdsfunktioner.
Hjemmesiden skal også i de kommende år være et central element i formidlingsarbejdet i Vold som Udtryksform. Siden vil blive omlagt og udbygget. Eksempelvis vil der blive oprettet afsnit, som specifikt henvender sig til medarbejdere og ledere med forskellige arbejdsfunktioner.Elektroniske nyhedsbreve
Sekretariatet vil årligt sende tre-fire elektroniske nyhedsbreve ud. Nyhedsbrevene vil indeholde omtale af nye publikationer, arrangementer, nyt på hjemmesiden, andet nyhedsstof om vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser mv.
Sekretariatet vil årligt sende tre-fire elektroniske nyhedsbreve ud. Nyhedsbrevene vil indeholde omtale af nye publikationer, arrangementer, nyt på hjemmesiden, andet nyhedsstof om vold og voldsforebyggelse på arbejdspladser mv.Evaluering af indsatsen
For at kunne tilrettelægge og iværksætte en fremtidig effektfuld voldsforebyggende indsats i kommunerne evalueres den samlede indsats af det nye Vold som Udtryksform. Evalueringen skal på forskellig vis inddrage repræsentative grupper af medarbejdere, ledere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter samt embedsmænd og politikere.
I de kommende måneder vil det nye Vold som Udtryksform for alvor tage form. I sekretariatet glæder vi os til et inspirerende samarbejde med nye som gamle partnere. Samtidig vil vi benytte lejligheden til at opfordre alle til at gøre os opmærksom på eventuelle særlige problemstillinger eller udviklingsbehov. På den måde optimeres vores muligheder for at skabe et godt og effektivt nyt Vold som Udtryksform. Til glæde for medarbejdere, ledere, myndigheder og borgere.
Det gamle Vold som Udtryksform
I 1988 tog Landsforeningen LEV initiativ til de første debatter om forekomst og forebyggelse af vold på institutioner for mennesker med udviklingshæmning. Debatten blev løftet ind i Det Centrale Handicapråd og resulterede i forhandlinger og diskussioner mellem Socialministeriet, Landsforeningen LEV, Amtsrådsforeningens handicapgruppe, Socialpædagogernes Landsforbund og Socialt Udviklingscenter SUS.
Vold som Udtryksform blev søsat ved en landskonference i 1992.
Formål
Det overordnede formål har været at forebygge vold på amtslige arbejdspladser på social- og sundhedsområdet, herunder blandt andet at bidrage til:
- at synliggøre og beskrive årsagerne til, at vold opstår, og hvordan vold udvikler sig
- at beskrive, hvad man kan gøre for at forebygge, at volden opstår
- at indsamle og formidle den viden og erfaring, der findes om vold og voldsforebyggelse
- at ruste medarbejdere og pårørende, der kan blive udsat for voldsepisoder, til at forstå årsagerne til voldsudøvelsen og finde frem til metoder, der kan reducere eller eliminere volden.
Målgruppe
Vold som Udtryksform havde i de første år primært fokus på bo- og servicetilbud til mennesker med udviklingshæmning. Efterfølgende blev der også sat fokus på andre amtslige arbejdsområder, bo- og servicetilbud til børn og unge, hjemløse og misbrugere, mennesker med sindslidelse m.fl.
Udgangspunkt
Udgangspunktet for aktiviteterne har været:
- At mennesker, som har særlig behov for omsorg og støtte, ikke er specielt voldelige. Volden er derimod ofte udtryk for afmagt, frustration og fortvivlelse.
- At vold ikke er et rent arbejdsmiljøproblem, hvor det alene handler om at beskytte de ansatte mod de 'indsatte'. Det handler om på samme tid at skabe bedre livsvilkår og livskvalitet for brugerne og bedre arbejdsbetingelser for personalet.
- At det ikke kun er medarbejdere, der udsættes for vold. Også brugere, beboere og pårørende rammes. De har også krav på støtte og omsorg.
Aktiviteter
Blandt de mange aktiviteter kan nævnes: Gennemførelse af undersøgelser, udviklingsarbejde og uddannelsesforløb. Produktion af bøger, magasiner, pjecer, udstillinger, plakater og film. Formidling via konferencer og temamøder mv. Aktiviteterne har været gennemført på landsplan, i regioner, i amter og på arbejdspladser.
Fokusområder
De centrale fokusområder har blandt andet været:
- Udvikling af voldspolitik
- Registrering og analyse af konkrete voldsepisoder
- Uddannelse
- Krisehjælp (beredskabsplaner, ambulancetjeneste)
- Fysiske forhold
- Tekniske forhold
- Arbejdspladsvurderinger.
Organisering
De overordnede linjer for aktiviteterne er blevet fastlagt af en styregruppe med repræsentanter for ministerier, brugerorganisationer, Amtsrådsforeningen samt en række faglige organisationer på området. Socialt Udviklingscenter SUS har varetaget den landsdækkende sekretariatsfunktion.
De overordnede linjer for aktiviteterne er blevet fastlagt af en med repræsentanter for ministerier, brugerorganisationer, Amtsrådsforeningen samt en række faglige organisationer på området. Socialt Udviklingscenter SUS har varetaget den landsdækkende .Repræsentanter fra landets amter har sikret en løbende inspiration og udvikling af aktiviteterne. Og har haft ansvaret for den lokale forankring og implementering af aktiviteterne.
Tre landsdækkende netværksgrupper har fungeret som inspirationsforum for medarbejdere fra de pågældende områder og har fungeret som et konkret og praksisnært forum for erfaringsudveksling og ideudvikling. Endelig har der i forhold til konkrete aktiviteter været nedsat en række ad-hoc arbejdsgrupper.
Finansiering
Aktiviteterne har primært været finansieret gennem årlige bidrag fra alle landets amter, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Socialpædagogernes Landsforbund, Fag og Arbejde og Dansk Sygeplejeråd.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, september 2006 (årgang 12 nr. 1).