Værdsættende tilgang til arbejdet
Den røde tråd i Bo-Grindsted er en værdsættende tilgang i hverdagen. Det handler kort fortalt om at se på de positive erfaringer og lære af dem. Om at have fokus på ressourcer og muligheder frem for på problemer og mangler.
Af: Af Naja Schjødt Jensen, forstander, Bo-Grindsted
Bo-Grindsted har i en årrække løst specialopgaver i forhold til beboere med voldsom adfærd, og derved erhvervet sig en del viden og erfaring. En erfaring er, at det psykiske arbejdsmiljø i perioder påvirkes af arbejdet med voldsom adfærd, så stemningen i medarbejdergruppen bliver utryg og negativ.
Det var i sådan en periode, ledelsen besluttede at deltage i det landsdækkende projekt "Et sundt arbejdsliv". Muligheden for at være med i projektet kom netop, som vi havde en svær periode med en konkret beboer. Vi havde vanskeligt ved at bryde den negative stemning, der langsomt var ved at dræne energien i medarbejdergruppen.
"Et sundt arbejdsliv" var iværksat af Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed, BAR SoSu, og foregik fra 2002-2004. 12 arbejdspladser på social- og sundhedsområdet var med i projektet.
Muligheder frem for problemer
Formålet med vores projekt på Bo-Grindsted var at udvikle arbejdsmiljøet gennem en værdsættende tilgang. Det handler først og fremmest om at se på det, der virker, frem for at have fokus på problemer.
Ved projektets start nedsatte vi en frontløbergruppe, som tilrettelagde, koordinerede og satte gang i aktiviteter. Gruppen var også bindeleddet til det landsdækkende projekt. Gruppen bestod af en leder og tre medarbejdere, en fra hver afdeling.
Vi har i projektforløbet arbejdet med to begreber:
- den værdsættende samtale
- den gode historie.
Den værdsættende samtale har vi anvendt ud fra den erkendelse, at en positiv anskuelse med fokus på styrker, muligheder og succeser giver bedre udviklingsprocesser i organisationen.
Den værdsættende samtale tager udgangspunkt i, hvad der fungerer, og hvad der værdsættes i organisationen. I hverdagen har vi ofte tendens til at fokusere på problemstillinger, og hvordan vi opstiller løsningsforslag. Vi har ofte fokus på uhensigtsmæssig adfærd hos beboerne, og når vi holder møder, bliver det med udgangspunkt i negative oplevelser.
I projektet er vi blevet opmærksomme på at vende det om, så vi i stedet forsøger vi at se på succeser og de positive oplevelser. Det gælder både i forhold til arbejdet med beboerne og medarbejderne indbyrdes. Vi oplever, at de gode oplevelser er med til frigive energi, så de svære opgaver virker mindre uoverskuelige.
I arbejdet med voldsom adfærd har vi oplevet, at ved at fokusere på de gode oplevelser og det, der fungerer i arbejdet omkring beboeren, kan den negative ring vendes. Det er vigtigt, at alle medarbejdere introduceres i den værdsættende tilgang. Der skal skabes rum til dialog, samtaler og refleksion.
Den gode historie
Her får det andet begreb, den gode historie, en vigtig rolle. Vi har benyttet "den gode historie" til at skabe et fælles billede af, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvad vi vil kendes på. Det fælles billede giver en større klarhed, når vi skal løse vores opgaver, og større tryghed i medarbejdergruppen. Historiefortælling foregår på følgende måde.
Da vi startede projektet, indkøbte hver afdeling en bog. Her skrev den enkelte medarbejder sine gode historier. Der blev nedfældet mange gode historier, oftest søde, sjove og morsomme.
Vi oplevede i begyndelsen, at medarbejderne opfattede historier, der omfattede store pædagogiske tiltag, som mest lærerige. Nu oplever vi, at små historier fra hverdagen også er meget lærerige.
I dag indleder vi et personalemøde med, at en medarbejder fortæller en god historie. Bagefter har kollegerne mulighed for at stille spørgsmål ud fra den værdsættende tilgang. På den måde får medarbejderen mulighed for at reflektere over episoden eller historien. Historiefortællingen går på skift blandt medarbejderne.
Vi holder også historie-fortælledage for hele Bo-Grindsted. Her mødes medarbejdere fra alle afdelinger for at fortælle og drage læring af deres gode historier og gode oplevelser fra dagligdagen. Møderne finder sted to gange i kvartalet og varer ca. to timer.
Ligesom historierne i bøgerne, var de gode historier på fortælledagene i begyndelsen søde og sjove. I dag har de fået mere dybde, og der er en læring, som giver et større fagligt indhold. Fortælledagene har ligeledes en god kollegial værdi for hele organisationen.
Vandfaldsinterview
For at sikre, at den værdsættende tilgang blev implementeret, har vi bl.a. anvendt "vandfaldsinterviewet" som metode. Tovholderne for projektet udformede en række værdsættende spørgsmål. Herefter interviewede de to kolleger hver, som igen interviewede hver to kolleger osv., indtil alle medarbejdere og ledere var blevet interviewet og selv havde interviewet. Interviewene blev gennemført på kryds og tværs af afdelingerne samt på tværs af faggrupper.
Det gav en masse positiv respons. Medarbejderne synes, det var en vældig god oplevelse at interviewe en kollega fra en anden afdeling. Det gav en bedre indsigt og forståelse i deres arbejde.
Hele medarbejdergruppen har ligeledes været på et todags seminar, hvor fælles temaer og indsatsområder blev formuleret.
Den røde tråd
Vores praksis har ændret sig gennem projekt-forløbet:
- Vi er blevet bedre til at tage afsæt i det, der lykkes og fungerer.
- Opsluges vi af en problemstilling med et negativt udgangspunkt, evner vi at få det vendt.
- Vi fokuserer på ressourcer og muligheder frem for begrænsninger.
- Vi arbejder mere på tværs af afdelingerne.
- Vi fortæller den gode historie.
- Vi oplever, at anerkendelse og værdsættelse frigiver energi.
Bo-Grindsted har også anvendt den værdsættende tilgang i APV’en (arbejdspladsvurderingen). Sikkerhedsgruppen har integreret principperne, så der kommer et øget fokus på muligheder og ressourcer, og mulighederne for at forbedre arbejdsmiljøet tager udgangspunkt i organisationens stærke sider.
APV’en indeholder spørgsmål til det, der fungerer, og stiller spørgsmål om det fremtidige arbejdsmiljø.
Vi ønsker at bevare den værdsættende tilgang som den røde tråd, både i det arbejdsmiljømæssige arbejde og det pædagogiske arbejde med beboerne.
Vi ønsker at fokusere på de positive oplevelser og danne erfaringer herfra, i stedet for at hænge fast i problemstillinger og mangler. Vi er godt på vej, men det tager tid at lære at se begrænsninger frem for muligheder og at søge læring og løsninger frem for "syndere".
Det kan lyde som om vi ikke tager problemer op. Det gør vi. Vi har stadig belastede perioder og falder i med en problemorienteret dialog. Vi har stadig "øv-oplevelser", men vi er blevet mere bevidste om at vende dem.
Bo-Grindsted
Bo-Grindsted er et bo- og service tilbud for voksne med betydelige og varige fysiske/psykiske funktionsnedsættelser. Tilbudet er normeret til 31 beboere fordelt på tre afdelinger: Sydtoften 381, Bofællesskabet Lyngsø og Lindegården. Botilbuddet er lige nu i gang med en omfattende renovering, der betyder, at alle beboere efter sommerferien får egen lejlighed.
Kom selv i gang med det værdsættende
Hvis jeres organisation har lyst til at arbejde med den værdsættende tilgang, er her et par gode råd:
- Nedsæt en frontløbergruppe med forankring i hele organisationen.
- Lad frontløbergruppen indhente viden om den værdsættende tilgang og sørg for , at den implementeres i hele medarbejdergruppen.
- Sørg for, at alle er enige om at agere i et anerkendende miljø.
- Benyt "den gode historie" som metode til at få fokus på de gode oplevelser.
Hent mere inspiration hos BAR SoSu og i de to hæfter: "Spørg igen" og Spørg bare" – se www.etsundtarbejdsliv.dk
Værdsættende samtale
Værdsættende kommunikation eller samtale – også kaldet anerkendende samtale eller appreciative inquiry – er oprindelig udviklet i USA med det formål at få organisationer til at arbejde bedre sammen. Metoden bruges i dag på mange arbejdspladser herhjemme.