Voldsepisoderne reduceret til en fjerdedel

Det er et langt sejt træk, og man bliver aldrig færdig. Men det nytter at sætte fokus på klient vold, viser erfaringerne fra Vejle Amt, der har været i gang siden 1990.
Af: Ove Kristiansen, Pressebureau 2000

Tallene taler deres tydelige sprog: Reducering til en fjerdedel af de registrerede tilfælde af klientvold siden den første undersøgelse i 1991. Bevidstheden om voldsrisikoen, erfaringerne med at forebygge og evnen til at bearbejde overgrebene er i mellemtiden vokset markant.

Projektet har nu kørt så længe, at der er blevet overskud til at interessere sig for andre sider af volden end den, der rammer medarbejderne. I 1996 sættes fokus på beboernes vold mod hinanden.

I efteråret 1995 har man desuden arbejdet specielt med beboernes sexchikane overfor personalet og temaet gravide på arbejdspladser med vold.

- Det er et udtryk for, at volden får flere nuancer, når man arbejder med den, siger projektets koordinator og tovholder, Peter Sepstrup.

Projektet har sat sig spor hele vejen rundt i organisationen. Der har været holdt temadage for institutionsledere og sikkerhedsrepræsentanter og opfølgende kurser for sikkerhedsrepræsentanter. I de fleste institutioner er der arbejdet målrettet mod at forebygge vold. Som et led i synliggørelsen blev institutionerne i 1993 pålagt at registrere alle overgreb mod personalet og indberette dem en gang i kvartalet.

- Registrering er et vigtigt led i projektet. Dels fordi den er nødvendig for at måle gennemslagskraften. Dels fordi den øger bevidstheden og gør det naturligt at tale om overgrebene, forklarer Peter Sepstrup.

Synlige resultater

Reduceringen af voldstilfældene blev registreret det første år efter projektets start. Derefter har tilfældene af vold været nogenlunde konstant. Men bag tallene skjuler sig mange og store udsving.

Det er typisk en-to beboere, der er årsag til volden i en afdeling, og ved hjælp af registreringen kan vi se, at der ved målbevidst pædagogisk arbejde sker et fald.. Når facit alligevel er nogenlunde konstant, skyldes det især, at der jævnligt kommer nye beboere, som i en periode medfører et øget antal voldsepisoder i den enkelte institution.

Den øgede opmærksomhed. omkring volden bidrager i øvrigt i sig selv til, at flere overgreb registreres, konstaterer Peter Sepstrup.

Alle parter taget i ed

Vejle Amt valgte fra starten at nedsætte en vidensgruppe til at indsamle og formidle informationer om klientvold. Gruppen er desuden forvaltningens sparringspartner, hvor ideer og forslag bliver afprøvet og vurderet, så den i praksis fungerer som en uformel styregruppe.

Gruppen er bredt sammensat med repræsentanter fra samtlige institutionstyper og personalegrupper samt relevante fagforeninger og myndigheder:

- Ved at have alle interesser repræsenteret har vi undgået, at der på noget tidspunkt har været slinger i valsen. Alle parter bidrager positivt, og jeg tror også, at de føler sig velorienteret, siger Peter Sepstrup, der fungerer som Vidensgruppens sekretær.

Det er folk med fingeren på pulsen og med stor viden om og indsigt i problemet klientvold. Medlemmerne har derfor kunnet tilføre projektet både ideer og arbejdsressourcer.

Gruppen har bl.a. fået produceret en video og udsender ca. to gange om året avisen "Voldsomt Job" med informationer og erfaringer. Avisen giver bl.a. institutionerne mulighed for at berette, hvordan de løser opgaven med at forebygge beboervold.

Vidensgruppen har også spillet en aktiv rolle i bestræbelserne på at "gribe" personale, der har været udsat for vold. Der er gjort meget ud af at give medarbejdere på alle institutioner viden om psykologisk førstehjælp, og der er etableret en ordning med op til 10 timers gratis psykologhjælp til voldsramte medarbejdere.

Når projektet udløber ved udgangen af 1996, forventes det at Vidensgruppens opgaver overgår til Sikkerhedsudvalget.

Ønsker samarbejde med uddannelsesinstitutioner

Netop nu er forvaltningen i gang med at undersøge, hvordan psykologordningen har fungeret - om den også i praksis har været den hjælp, den er tænkt som. En opgørelse viser, at 35 medarbejder har taget imod tilbuddet siden 1991.

Desuden arbejdes der på at etablere et samarbejde med pædagogseminarierne i regionen, så de studerende allerede på seminarierne lærer om vold, og hvordan man kan forholde sig til den. Amtet er bl.a. parat til at stille medarbejdere til rådighed som oplægsholdere.

- Senere vil vi forsøge at udbrede tilbuddet til andre personalekategorier, siger Peter Sepstrup.

Succes afhænger af den politiske opbakning

Når det er lykkedes at holde dampen oppe i et så langt forløb, skyldes det bl.a., at projektet fik et godt afsæt. Da en forundersøgelse dokumenterede voldens omfang, var der massiv opbakning fra både politikere og forvaltningens ledelse. Det er alfa og omega for at få sådan noget i gang, mener Peter Sepstrup.

- I forvaltningen blev afsat de nødvendige personaleressourcer, og politikerne bevilgede de nødvendige penge til projektet. Da vi ved starten af projektet afholdt kurser for sikkerhedsrepræsentanterne, var deltagelsen gratis for institutionerne, ligesom der var betalt vikardækning. Det var med til at understrege, at politikerne og forvaltningen prioriterede opgaven højt, og det virker fremmende for både institutionsledernes og medarbejdernes engagement.

Efter fem år med fokus på volden må man i Vejle Amt konkludere, at voldsepisoder aldrig helt kan undgås, ligesom der ikke findes simple formler på forebyggelse af vold.

Men holdningen er, at et godt arbejdsmiljø, udvikling af pædagogiske metoder samt åbenhed og støtte fra kolleger i form af psykisk førstehjælp kan reducere både antallet af voldsepisoder og de efterfølgende gener for medarbejderne.

- Volden må ikke betragtes isoleret, men skal opfattes som en kommunikationsform, som kan påvirkes. Da volden ikke kan undgås, må institutionerne på forhånd gøre sig klart, hvordan medarbejderne skal forholde sig, når en af dem har været udsat for overgreb. Her er åbenhed helt afgørende, og udgangspunktet må være, at "dit problem er vores fælles problem", siger Peter Sepstrup.

Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, december 1995 (årgang 1 nr. 1).