Netværk af instruktører skal forebygge vold
Storstrøms Amt har søsat en ny uddannelse i voldsforebyggelse. 18 instruktører skal fremover rådgive og undervise kolleger på amtets sociale institutioner i at forebygge og minimere volden.
Af: Karen Pedersen
18 medarbejdere fra Storstrøms Amt har netop gennemgået det første modul af amtets instruktørkursus i voldsforebyggelse.
Idéen med kurset er at koble den viden og den erfaring, som flere af medarbejderne har fra deres praksis i deres institutioner med en teoretisk uddannelse. Og også give dem muligheden for at overveje, hvor de har deres tyrker fysisk, psykisk eller organisatorisk fortæller sikkerhedsleder Else Green fra Storstrøms Amt, som har været med til at udvikle kurset.
Instruktørkurset henvender sig til medarbejdere, der allerede har en vis erfaring med arbejdet med at forebygge vold. Kurset er bygget op over 6 moduler og løber i alt i 10 dage. Teorien er pædagogik og psykologi, juridiske rettigheder og pligter ved magtanvendelse og vold, samt viden om, hvordan man tackler krisesituationer, når skaden er sket. Der indgår også et videregående instruktørkursus i voldsforebyggelse og frigørelsesteknik efter det svenske Durewall-system. Det bygger kort fortalt på filosofien om " med mindst mulig kraft at nå størst mulig effekt uden at forårsage skade eller smerte". Hvis en bruger bliver voldelig, skal personalet i første omgang forsøge at beskytte sig psykologisk og med afvæbnende kropssprog og ord forsøge at berolige og aflede brugeren, så situationen ikke optrappes.
Ofte er personalet ikke fuldt og helt opmærksomme på deres egen rolle i en truende situation. Det er fx vigtigt, at de lærer at bevare fatningen og forsøger ikke at blive bange. Derved kan man undgå uhensigtsmæssige situationer og måske også i højere grad undgå volden, mener Else Green.
Uddannelsen lægger op til, at instruktørerne skal danne netværk og fremover udgøre et ressourceteam, som kan rådgive og undervise både på egne og andre institutioner i amtet. Der er afsat penge til at frikøbe de instruktører, der kommer fra små arbejdspladser, som får brug for en vikar.
Bedriftssundhedstjenestens psykologer skal også kobles på netværket og fungere som supervisorer og sparringspartnere.
Det er planen, at instruktørerne efter uddannelsen skal mødes hvert halve år for at udveksle erfaringer og få nye input.
Grundkurser i vold
Samtidig med den nye instruktøruddannelse fortsætter amtet sine "huskurser" eller grundkurser om voldsforebyggelse og frigørelsesteknik.
Institutionslederne har en forpligtelse i at instruere i arbejdsteknik. Ligesom vi skal instruere i, hvordan man skal løfte rigtigt for at undgå arbejdsskader, skal vi selvfølgelig også undervise i, hvordan man forebygger vold, siger Else Green.
Grundkurserne bygger også på Durewll-systemet. 60 medarbejdere har hidtil deltaget i kurserne og har været meget glade for det. - De giver udtryk for, at de føler sig mere trygge og er i stand til at tænke mere klart, når der opstår en voldelig situation, fortæller Elise Green.
Vigtigt arbejde på institutionerne
Men den centrale indsats fra forvaltningen kan ikke stå alene, understreger Else Green. Også arbejdet på den enkelte institutioner er utrolig vigtigt.
Sikkerhedsgrupperne ude på institutionerne gør et stort stykke arbejde med at formulere handleplaner for kriseberedskab og ambulancetjeneste og med at registrere volden. Man er blevet mere opmærksomme på årsagssammenhænge.
Jeg har et eksempel fra en institution, som var meget belastet af en enkelt beboer, der rykkede meget i hår og nev – personalet blev hele tiden udsat for uventet smerte. De fandt på at lave et "prikkediagram", for at registrere hvornår overgrebene skete. Pædagogerne opsatte en række udsagn om, hvad de troede kunne være årsagen til volden. Der er for få på arbejde, der er for mange i rummet osv. Og lavede så et diagram med en grafisk fremstilling af hvert målepunkt, for at finde nogle mulige sammenhænge. Hver dag i seks uger satte de en prik i diagrammet, alt efter hvor megen vold de oplevede den dag – på en skala fra lidt til meget.
De fandt ikke nogen entydige årsagssammenhænge, men det har hjulpet dem til en større oversigt og fælles hukommelse. De bliver måske ikke nevet mindre, men de forholder sig til det på en anden måde. De ved at de arbejder med deres problem. De er ikke værgeløse ofre, men selv med til at sætte dagsordenen. Det synes jeg godt kunne inspirere andre. Else Green understreger, at der er mange elementer i en effektiv voldspolitik: Men vi er på vej i den rigtige retning, og vi har da også nogle forventninger til, at de nye instruktører vil sætte nye initiativer i gang, siger hun.
Denne artikel stammer fra nyhedsmagasinet Vold som Udtryksform, november 1997 (årgang 3 nr. 2).