Voldssekretariatet

Det landsdækkende Voldssekretariat har til opgave følge op på regeringens voldspakker og selv komme med nye forslag til initiativer, der kan være med til at styrke indsatsen mod voldskriminaliteten. Særligt de unge er i fokus.
Af: Konsulent Merete Bonne og informations- og dokumentationsmedarbejder Bodil Stenvig, Vo/dssekretariatet, Justitsministeriet

I 1996 gav befolkningens afsky for vold sig udslag ved, at de placerede vold som samfundets største problem. Sidste år vedtog regeringen blandt andet på den baggrund efter politisk debat voldspakke 2.

Voldspakkerne fra 1994 og 1997 har på forskellige niveauer til formål at styrke den forebyggende, behandlende og indgribende indsats mod voldskriminaliteten. Det er ingen hemmelighed, at der er politisk uenighed om, hvordan volden bedst forebygges, og hvordan der mest hensigtsmæssigt gribes ind over for udøvelse af vold, men der er bred politisk enighed om, at der skal gøres en særlig indsats over for unges voldskriminalitet.

I voldspakke 2 har regeringen som en organisatorisk nyskabelse besluttet, at et ministerudvalg bestående af justits-, social- og undervisningsministeren frem til udgangen af år 2000 overordnet skal stå for at gennemføre og styre regeringens indsats mod vold. Til at betjene ministerudvalget, gennemføre udvalgets initiativer og forestå kontakten til andre myndigheder, herunder navnlig kommunerne, "er der pr. 1. januar 1998 etableret et sekretariat - Voldssekretariatet.

Sekretariatet er landsdækkende og skal løbende følge initiativerne fra regeringens voldspakker og komme med nye forslag til at gennemføre tværministerielle initiativer med, sigte på at styrke indsatsen mod voldskriminaliteten. - Og det er ganske klart, at det er de unges voldskriminalitet, der fra politisk side især er tænkt på."

Sekretariatet har seks medarbejdere og samarbejder med Det Kriminalpræventive Råd og Narkotikarådet om at løse af en del af opgaverne.

Handlingsplan

Voldssekretariatets handlingsplan blev offentliggjort og præsenteret af de tre ministre på et pressemøde den 23. juni i år. Ministrenes budskab var, at det tværsektorielle samarbejde skal styrkes og være en organisation, der skal løfte opgaverne med at forebygge kriminalitet i kommunerne. Overordnet tager handlingsplanen afsæt i voldspakkernes politiske intentioner og den nye viden om voldens omfang og karakter, som er tilvejebragt i de senere år. Visionen er, at sekretariatet via sin indsats skal bidrage til at nedbringe volden og risikoen for at blive voldsoffer i samfundet, og bidrage til at mindske befolkningens frygt for at blive udsat for vold.

Ny viden om vold

I 1994 toppede den voldskriminalitet, der anmeldes til politiet, med ca. 10.000 anmeldte voldshandlinger. Skyldes stigningen, at ofre for vold anmelder voldshændelser oftere end tidligere, eller er omfanget af voldshændelser steget?

Spørgsmålet kan ikke besvares med 100 procents sikkerhed. Der er begrænsninger i politiets og skadestuernes registreringer, ligesom spøgeskemaundersøgelser også kan give et skævt billede. Ved at sammenholde resultaterne fra forskellige kilder har man det bedste grundlag for at vurdere voldens faktiske forekomst og udvikling. Det grundlag har professor Flemming Balvig, der igennem årene har stået for voldsofferundersøgelser og løbende har analyseret den anmeldte voldskriminalitet. Han tolker udviklingen i den registrerede vold som udtryk for, at befolkningens tolerance over for vold er blevet mindre, og at der derfor anmeldes flere voldshændelser. Overordnet konkluderer Balvig i sin nyligt udgivne rapport:

"Det sikreste der kan siges om voldsudviklingen er, at befolkningens risiko for at blive udsat for vold ikke er steget i de seneste 10 år." (s. 23)

Samtidig ser han på baggrund af de nyeste undersøgelser, at der er nye træk i voldens udtryksform. Vold mellem mennesker, der ikke kender hinanden - og hvor både offer og gerningsmand er mellem 16 og 24 år - forekommer oftere end tidligere.

Ungdomsgadevold

Unge mænd har altid 'været godt repræsenteret" i kriminalstatistikken, og af Balvigs undersøgelser fremgår det, at en tredjedel af det samlede antal voldshændelser er foregået på værtshuse eller på andre offentlige steder og har haft unge 16-24 -årige som ofre. Balvig kalder denne form for vold for ungdomsgadevold.

Den er karakteriseret ved ung mod ung-vold, idet hovedparten af gerningspersonerne også er unge. Den er også karakteriseret ved, at de unge ofte er påvirket af alkohol eller stoffer. Kun i et ud af otte tilfælde er ingen af parterne påvirket på gerningstidspunktet. 39 procent af alle, der i en 12 måneders periode har været udsat for vold en, eller flere gange, har været udsat for ungdomsgadevold. Det er næsten 2 1/2 gang så mange, som de 16-24-årige udgør af befolkningen mellem 16 og 74 år. Risikoen for at blive udsat for vold er altså betydelig større, når man er ung end senere i livet.

SSP - Samarbejdet

En af hovedopgaverne for sekretariatet består i at udbrede, udvikle og kvalificere det tværsektorielle kriminalpræventive, behandlende og indgribende lokale samarbejde i forhold til børn og unge. 'Her tænkes konkret på, at arbejdet på tværs mellem politi, skole og socialforvaltninger, det såkaldte SSP-samarbejde, skal styrkes, så det i større omfang bliver rustet til at opfange, forebygge og løse problemer i lokalområdet, inden de får et alarmerende og voldeligt udtryk. I denne proces kommer det til at spille en vigtig rolle at inddrage både de unge selv, deres forældre og lokalmiljøets frivillige og private organisationer for at kunne skabe nye bæredygtige løsningsmuligheder.

Voldens ofre

En anden af sekretariatets hoved opgaver retter sig mod unge ofre for volden. Risikoen for at blive udsat for vold igen, når man en gang har været offer for vold - det såkaldte offerrecidiv - er betydelig større, end man skulle forvente ud fra den statistiske sandsynlighed.

Sekretariatet vil i samarbejde med myndigheder, forskere og frivillige organisationer analysere årsagerne til unges voldsoffer-recidiv samt udvikle og lokalt afprøve metoder til at forebygge voldsoffersituationer, med henblik på at nedbringe antallet af unge voldsofre og recidivepisoder.

I den sammenhæng etablerer sekretariatet et ungdomspanel med 16-24-årige, der repræsenterer forskellige organisationer eller initiativer, der er engageret i ungdommens levevilkår og/eller i at løse relevante problemer vedrørende unge. Sekreteriatet vil via dette panel sikre, at de unge bidrager med deres vurderinger og synspunkter i forhold til indsatserne og give de unge mulighed for via konsulentbistand og økonomisk støtte fra sekretariatet at gennemføre voldsforebyggende aktiviteter i deres eget regi.

Befolkningens angst

En tredje af sekretariatets hovedopgaver retter sig mod at reducere befolkningen angst for voldskriminaliteten. Mediernes fokus på enkeltstående voldsepisoder som nyhedsstof giver ofte anledning til frygt og ængstelse i befolkningen, og sammenholdt med eksperternes uenighed er det med til at gøre det vanskeligt for den enkelte borger at danne sig et realistisk indtryk af voldens omfang og karakter.

Sekretariatet har i den forbindelse som opgave at stille viden om forebyggende og indgribende metoder samt saglig og relevant information og dokumentation om indsatsen mod, omfanget og karakteren, af voldskriminaliteten til rådighed for befolkningen. Den information og viden formidles af Voldssekretariatets konsulenter og på sekretariatets hjemmeside.

Hjemmesiden giver også mulighed for at stille konkrete spørgsmål og indgå i en dialog med sekretariatets informations- og dokumentationsmedarbejder om forskellige problemstillinger. Sekretariatet har også planer om at bidrage med forskellige, typer af kampagner, fx om vold og livsstil, og deltage i debatten om voldens karakter og årsager i dagspressen, fagblade, tidsskrifter og på konferencer.