Nu forstår vi bedre...
Ribe Amts botilbud for udviklingshæmmede har gennem det sidste år arbejdet med at finde en ny forståelsesramme for beboere med voldelig adfærd.
Af: Karen Pedersen
Vi betragter vores arbejdsområde som en stjerne, hvor midten er den gode almindelige hverdag, som ikke volder de store problemer, og stjernens spidser de områder, som kræver mange ressourcer, og hvor vi måske mangler viden.
- En af spidserne er voldsom adfærd, fortæller pædagogisk konsulent Knud Ejner Jessen fra Ribe Amt. Sammen med forstanderne på amtets botilbud for udviklingshæmmede har han været primus motor i at udvikle "et koncept til at forstå voldelig adfærd". Modellen, der skal sikre et dynamisk forhold mellem beboere og behandlingssystem, er i det sidste års tid blevet afprøvet i praksis i amtets fem botilbud for udviklingshæmmede.
Modellen tager udgangspunkt i, at der kan være mange forhold, der ligger til grund for den voldelige adfærd - og at det er forskelligt fra person til person. Det kan fx være udviklingsalder, fysiologi, gruppedynamik, organisation eller fysiske rammer, der er medvirkende til, at det går galt.
- Hvis en beboer fx har en intellektuel udvikling som en 2-årig, og vi taler til ham som den 40-årige, han er, så SKAL det jo gå galt. Han forstår måske godt, hvis vi siger: "Gå ud og hent en kop"; men hvis vi i stedet siger: "Gå ud i køkkenet og tag en kop på den øverste hylde i skabet", forstå han det ikke! - og så reagerer han måske med "gu' vil jeg ej" og rydder hele bordet i stedet for, siger Knud Ejner Jessen.
- Et andet aspekt, som vi sommetider overser, men som også kan være medvirkende til voldsom adfærd, er det rent fysiologiske. Vi havde fx en beboer, som havde smerter på grund af nedgroede negle; det var der ingen, der havde lagt mærke til. - Og en anden beboer, som medarbejderne mente var seksuelt frustreret, fordi hun hele tiden tog sig til skridtet. Her viste det sig, at kvinden havde eksem.
I andre tilfælde kan det være organisatoriske forhold, fx botilbudets dagsprogram - måske "bare" den måde, man vækker beboeren på, eller de fysiske rammer, fx døre, der skal låses op og i, der kan være med til at fremprovokere en voldelig adfærd.
Handlingsplan for beboeren
Når den pædagogiske konsulent og medarbejderne i botilbudet har besluttet at gøre en særlig indsats for en beboer, aftaler de at tage udgangspunkt i et bestemt forhold (en teoriramme), fx beboerens udviklingsalder, og arbejde ud fra det. Herefter bliver der lavet en handlingsplan for beboeren, og personalet er "tro" over for den valgte metode, indtil den er helt afprøvet. Først herefter går man videre til den næste teoriramme, som fx kan være de organisatoriske forhold, og den tredje, som måske er de fysiske rammer. For en anden beboer vil udgangspunktet være det fysiologiske og næste step det gruppedynamiske osv. Undervejs i processen stiller personalet sig hele tiden spørgsmålet: Lærer beboeren af systemets adfærd - og lærer systemet (vi) af beboerens adfærd?
Det gør begge parter, viser erfaringerne her efter det første års tid.
Konkret har projektet givet sig udslag i, at botilbudene har mærket en kraftig nedgang både i vold mod personalet og i indberetningerne om magtanvendelse.
- Det betyder ikke, at vi helt kan undgå voldsom adfærd, men projektet har medført, at personalet er blevet meget mere opmærksomt på at finde ud af, hvad der gik galt i situationen.
- Der vigtigste er, at der er sket en markant holdningsændring - fra at betragte volden som et uhåndterligt onde til at se den som en vanskelig specialopgave, siger Knud Ejner Jessen, som dog også understreger,. at der ikke findes en rigtig måde at forebygge vold og trusler om vold, men at metoden her er en blandt mange.
I andre tilfælde benytter amtet sig blandt andet af "enmandsprojekter" med meget personale til en enkelt eller få beboere med voldsom adfærd, altid fulgt op af grundig ugentlig supervision. Hvis uheldet alligevel skulle være ude, har botilbudene en aftale med Falck om akut krisehjælp ved voldsepisoder.
