Tid til status

For at gøre status over de sidste seks års arbejde i projekt Vold som Udtryksform - og se frem mod nye arbejdsopgaver - har styregruppen i Roskilde Amt spurgt otte medarbejdere fra forskellige arbejdspladser om deres erfaringer og vurderinger. Metoden var gruppeinterview.
Af: Udviklingsmedarbejder Pia Bille, Roskilde Amt

Styregruppen i Roskilde Amt har i september i år gennemført et gruppeinterview med medarbejdere i amtets institutioner. Interviewet satte fokus på karakteren af den kommunikation mellem brugere og ansatte, der ligger forud for vold, og på relationerne mellem kolleger i forbindelse med vold. Formålet var at gøre status over de sidste seks års arbejde i projekt Vold som Udtryksform og med baggrund heri at tilrettelægge det fremtidige arbejde i projektet.

Styregruppen havde som oplæg til interviewet formuleret følgende spørgsmål:

Der deltog otte medarbejdere i gruppeinterviewet. Deltagerne kom fra forskellige arbejdspladser: botilbud til psykisk syge, botilbud til fysisk og psykisk funktionshæmmede og dagtilbud til fysisk og psykisk funktionshæmmede. Deltagerne var "menige medarbejdere", det vil sige medarbejdere, der hverken har poster i samarbejdsudvalg eller sikkerhedsudvalg.

Gruppeinterviewet blev gennemført af to medlemmer af styregruppen, der begge har deres daglige virke uden for institutionsområdet. Det er vigtigt, at interviewerne ikke er personligt involveret eller har formel autoritet i forhold til deltagerne.

Interviewmetoden

Gruppeinterviewet blev indledt med, at intervieweren forklarede deltagerne om baggrunden for, at det var valgt at gennemføre et gruppeinterview, og præsenterede det overordnede formål med interviewet ved at gennemgå de spørgsmål, styregruppen havde formuleret.

Lokalet var indrettet, så deltagerne kunne se det overordnede formål med interviewet stå skrevet på flipoverpapir. Endvidere var hvert af spørgsmålene skrevet som overskrift på et stykke flipoverpapir, der ligeledes var hængt op i lokalet. Ud over styregruppens spørgsmål fandtes et stykke papir med overskriften "diverse", der kunne rumme deltagernes perspektiver på temaet for interviewet.

Processen blev sat i gang ved at deltagerne på skift blev bedt om at udtrykke deres erfaringer, meninger og ønsker i forhold til emnet. Deltagerne valgte selv, om de ville svare på et af styregruppens spørgsmål, og i givet fald hvilket, eller om de hellere ville give deres mening til kende under overskriften diverse. Interviewerens oplæg til deltagerne var:

Hvert indlæg sammenfattedes til et stikord, og deltageren valgte selv, under hvilket spørgsmål/på hvilket flipoverpapir, han ønskede sit stikord placeret. Intervieweren stod til rådighed for deltageren med hjælp til at sammenfatte hans indlæg i stikord.

Hensigten med interviewet var ikke at opnå enighed mellem deltagerne, men at belyse de forskellige deltageres oplevelser, synspunkter og vurderinger. Alligevel havde deltagerne igennem interviewet mulighed for inspirere og dele oplevelser med hinanden.

Processen, der kan karakteriseres som brainstorm, fortsatte så længe deltagerne havde noget på hjerte.

Efter en pause blev deltagerne bedt om at vurdere stikordenes vigtighed. Hver af deltagerne fik med grøn farve lov til at markere den tredjedel af stikordene, som de mente var de vigtigste, og med rød forve lov til at markere den sjettedel af stikordene, de mente var mindre vigtige.

Følgende stikord blev med det angivne antal markeringer (af 8 mulige) vurderet som de vigtigste:

Lytte til den, som har været udsat for vold (7)

1. Åbenhed mellem kolleger (7)
2. Give tid - tage alvorligt – lytte (6)
3. Selv at erkende man er bange (6)
4. Opleve accept fra andre (6)
5. Stabil personalegruppe (6)
6. Fysiske rammer har betydning for omfanget af vold (6)
7. Kollegial supervision i forhold tile enkelte beboere (5)
8. Selvvalg af støtteperson (4)
9. Undgå at give gade råd om, hvad man skulle have gjort (4).

Følgende stikord blev med det angivne antal markeringer (af 8 mulige) vurderet som: de mindst vigtige:

10. Frigørelsesteknikker (6)
11. Rigtig placering i rummet (5)
12. Undgå at give gode råd om, hvad man skulle have gjort (4)
13. At tidligere voldsepisoder er afsluttet (4).

Alle stikordene er gengivet i en rapport fra gruppeinterviewet. Deltagerne er anonyme, således at det ikke fremgår af rapporten, hvem der har formuleret hvilke stikord.

Ved styregruppens gennemgang af rapporten, blev det synligt, at kun 1 af de 10 prioriterede problemområder handlede om brugerne, nemlig "at give tid og lytte". Resten af de prioriterede problemområder handlede om indbyrdes relationer mellem medarbejdere.

I forlængelse af dette har styregruppen besluttet, at resultaterne af' undersøgelsen skal diskuteres på institutionerne med de enkelte medarbejdere, og at sikkerhedsrepræsentanterne skal involveres i denne proces.

Styregruppen inviterer derfor sikkerhedsrepræsentanterne og deres overordnede til et møde i januar 1999, hvor resultatet af gruppeinterviewet fremlægges. Styregruppen vil endvidere præsentere en metode til, at institutionerne sætter fokus på voldsproblemerne og får drøftet initiativer til løsning af de vægtede problemer.

De institutioner, der ønsker at arbejde aktivt med voldsproblemer vil blive inviteret til en temadag, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer og ideer til voldsforebyggende aktiviteter.