Gode eksempler
Projekt Vold som udtryksform har bedt 175 arbejdspladser på social- og sundhedsområdet beskrive deres erfaringer med at forebygge vold og trusler om vold. Det er der foreløbig kommet en rapport med gode eksempler og pejlemærker for det fremtidige arbejde ud af.
Af: Karen Pedersen
Projekt Vold som Udtryksform har i år taget fat på en systematisk opsamling af erfaringerne med voldsforebyggelse i nogle af de bo- og servicetilbud, der har vold og trusler om vold tæt inde på livet i det daglige arbejde.
Erfaringerne og metoderne fra en del af de arbejdspladser, der har haft succes med voldsforebyggelsen, er nu samlet i rapporten "Gode eksempler".
Med erfaringsopsamlingen har projektet ønsket at nå "lidt længere ud i krogene" og få kontakt til flere arbejdspladser end dem, der er aktive i netværket omkring projekt Vold som Udtryksform.
175 bo- og servicetilbud til udviklingshæmmede, sindslidende, hjemløse og misbrugere; børn og unge samt senil demente er blevet bedt om at beskrive deres aktiviteter og mål, når det gælder om at forebygge vold og trusler om vold på arbejdspladsen. Knap to tredjedele af dem har meldt tilbage på det spørgeskema, der er sendt ud. Blandt beskrivelserne er der valgt 24 særligt perspektivrige eksempler ud, som beskrives nærmere i rapporten.
Arbejdspladserne repræsenterer en spredning i størrelse, geografi og forskelligt fokus på organisationsudvikling, faglige metoder, uddannelse, registrering og analyse af volden samt aktiviteter på arbejdsmiljøområdet.
Her et par udpluk:
Lyngdal, som er et døgntilbud for 12 svært udviklingshæmmede voksne i Frederiksborg Amt, havde tidligere mange voldsepisoder, stort personalefravær og -udskiftning og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Den udvikling blev vendt, da institutionen besluttede at iværksætte et uddannelsesprogram for hele personalegruppen med kurser i blandt andet vold og krisereaktioner, psykisk førstehjælp, arbejdsmiljø, ambulanceplaner, samarbejde og teambuilding. Netop fordi uddannelsesprogrammet var for alle, har man opnået en helt speciel korpsånd, og sygefraværet og volden er faldet med 80 procent på fire år.
Helsehjemmet i Haderslev er et døgnbehandlingshjem for 16 psykisk og socialt svært belastede børn. Her har arbejdet med at mindske voldelig adfærd og magtanvendelse mest drejet sig om en holdningsændring i menneske- og klientsynet og om forandringer i den pædagogiske praksis. Personalegruppen har i dag mere fokus på sig selv og deres eget ansvar end på klienterne og deres problemer. De har desuden lagt konsekvens- og konfrontationspædagogikken på hylden. Det har blandt andet betydet, at der i dag stort set ikke er hærværk på institutionen, og at antallet af voldsepisoder er faldet markant gennem de sidste år.
Ribe Amts forsorgshjem i Esbjerg er et dag- og døgntilbud for misbrugere og hjemløse. Der er 42 døgnklienter og 30 dagklienter. For et par år siden oplevede forsorgshjemmet, at de voldsomme episoder blev flere. Personalet følte sig magtesløse og havde en tendens til at betragte alle brugere som "ballademagere". I dag har forsorgshjemmet. et beredskab, der træder i kraft ved voldelige episoder. Det betyder, at personalet nu indberetter volden og altid får tilbud om psykologhjælp - hvor holdningen hos nogle tidligere var "at det da ikke var noget at snakke om". Samtidig har man haft vold som fast punkt på personalemøderne, for at personalet skulle blive mere bevidste om deres egen del i en voldshandling og for at drøfte, hvordan man fremover kunne undgå lignende situationer. Efterhånden er fokus flyttet fra selve episoden til personalets holdninger og tilgang til brugerne.
I Århus Amt har Fællessamarbejdsudvalget igangsat et projekt over 1 1/2 år for at mindske antallet af voldsepisoder og sikre; at medarbejdere og institutioner er gearet til at håndtere situationer med vold og trusler. Formålet er at udarbejde en voldspolitik, som skal omfatte forskellige institutioner og faggrupper i amtet - foreløbig er den trådt i kraft for personale i psykiatrien. For at understøtte voldspolitikken skal der også udvikles et redskab til arbejdspladsvurdering angående vold og trusler. Det skal indeholde metoder til kortlægning, beskrivelse af omfanget af volden, vurderinger af årsagen til, at volden opstår, og foranstaltninger, der kan forebygge eller minimere volden på arbejdspladsen.
Kvaliteten er steget
Erfaringerne fra bo- og servicetilbudene viser generelt, at man i dag ser mere på baggrunden for beboernes adfærd og ikke bare stempler nogen som "evige voldsmænd". Det giver beboerne en mere positiv kontakt med personalet - og en bedre livskvalitet.
De fleste bo- og servicetilbud beskriver også, at de voldsforebyggende aktiviteter har haft en positiv effekt på personalets arbejdsmiljø. Den fælles snak om voldsepisoder medfører en større åbenhed på arbejdspladsen. Konkret giver det sig mange steder udslag i færre sygedage, fordi der er en større omsorg i personalegruppen.
Endelig fremhæver mange bo- og servicetilbud, at kvaliteten i deres ydelse er steget. De oplever, at det faglige miljø er forbedret, så de arbejder mere målrettet og systematisk end tidligere. Mange mener, at de er blevet bedre til at kommunikere med beboerne, og at de dermed undgår mange af de episoder, der tidligere kunne føre til vold.
Der er også sket en udvikling i retning af, at det ikke længere er lavstatusområde at arbejde med voldelige beboere, men nu i højere grad opfattes om en faglig udfordring. Det giver en mere positiv indstilling til arbejdet og smitter derfor også af på kvaliteten.
Pejlemærker
På baggrund af de erfaringer, der er indsamlet i undersøgelsen, opstiller rapporten nogle pejlemærker for, hvordan voldsforebyggelse kan forbedre service, kvalitet og arbejdsmiljø.
De lyder i hovedoverskrifter:
- Personalets trivsel, gode samarbejds- og kommunikationsformer og tryghed i personalegruppen er en af forudsætningerne for, at volden kan forebygges.
- Fagligt kvalificeret personale er centralt i voldsforebyggelsen.
- En klar og synlig ledelse, der er engageret og bakker personalet op og inddrager medarbejderne i beslutningsprocesser, er en forudsætning for et godt samarbejde og et godt pædagogisk arbejde.
- Beboerinddragelse har stor indflydelse på voldsforebyggelse.
- Alle har et fælles ansvar for at forebygge vold på arbejdspladsen.
- Voldsforebyggelse er en løbende proces, der konstant skal holdes ved lige.
Vidste du at...
Projekt Vold som Udtryksform blev født i 1992. Det overordnede mål er at begrænse volden og dens skadevirkninger i social-og sundhedssektoren. Der er primært fokus på amtslige bo- og servicetilbud for udviklingshæmmede, børn og unge, senil demente, sindslidende og udstødte, hjemløse og misbrugere.
De overordnede linier for projektet fastlægges af en baggrundsgruppe, bestående af repræsentanter for Landsforeningen LEV, Socialpædagogernes Landsforbund, Landsforeningen SIND, Socialministeriet, Arbejdsministeriet, Amtsrådsforeningen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Sygeplejeråd, Forbundet af Offentlige Ansatte og Socialt Udviklingscenter SUS. Det er disse organisationer og landets amter og Københavns og Frederiksberg Kommuner, som finansierer projektets aktiviteter.
I amterne er der styregrupper, som planlægger, gennemfører og inspirerer til lokale aktiviteter. Socialt udviklingscenter SUS er projektets sekretariat, koordinator og tovholder. Regionalt er der siden 1992 gennemført en lang række aktiviteter i form af temadage, systematiske registreringer og analyser og uddannelsesaktiviteter. Der er udviklet pædagogiske metoder, lavet beredskabsplaner, pjecer, foldere, undervisningsmaterialer, m.v.
De landsdækkende aktiviteter har blandt andet bestået af en række landskonferencer, udgivelse af en undervisningsbog, en videofilm med teksthæfte og en inspirationsmappe til undervisere. Der er udkommet et nyhedsmagasin to gange årligt. Der er gennemført en række endagskonferencer rundt omkring i landet, og der er igangsat et teori- og begrebsafklaringsarbejde. Senest er der gennemført en kortlægning af gode eksempler på, hvordan registreringer, analyser, kurser, organisationsudviling, nye faglige metoder og lignende har bidraget til at forebygge og minimere vold.